Det er altid tid til sushi i Aalborg! Heldigvis byder Aalborg på masser af steder, der frister med den japanske spise. Læs med i guiden her, hvor vi giver dig et bud på de bedste steder.
Læs også: Her er de bedste steder med ramen!
Restaurant Fusion – Gourmet-sushi med vinmenu
Sushi og gourmet er i den grad to ord, der går hånd i hånd, hvis du spørger os! Er du enig, vil det måske ikke være en dårlig idé at besøge Restaurant Fusion på Strandvejen, der er kendt for at kombinere de to elementer på glimrende vis.
Blandt andet kan du få en Sushi Tasting Menu, hvor restaurantens sushichef udvælger de bedste råvarer og sammensætter spændende retter med dem. Menuen koster 985 pr. person og består udover sushi også af lune retter og en dessert. Er du glad for vin, har du hos Restaurant Fusion også mulighed for at købe en vinmenu til smagemenuen, hvor du for 775 kroner får champagne, hvidvin rødvin og dessertvin, der alle er afstemt til maden. Det kan vi lide!
Adresse: Strandvejen 4, 9000 Aalborg
Website: restaurantfusion.dk/
SushiMania – SU-venlig takeaway i Aalborg
Er du studerende med et stramt budget, findes der heldigvis takeawaysteder, hvor du kan få sushi til en overkommelig pris. Et godt eksempel er SushiMania: Her kan du vælge, om du vil købe en menu, hvor sushistykkerne er bestemt på forhånd, eller om du selv vil have indflydelse på, hvilke stykker der skal udgøre din sushifrokost- eller aftensmad.
Menuerne koster fra 100 kroner til 400 kroner og indeholder fra 12 til 40 stykker, mens priserne varierer mere, hvis du selv vælger dine sushistykker. Her koster eksempelvis to stykker maki med avocado 14 kroner, to stykker inside out-sushi med spicy tuna koster 24 kroner, mens to nigiri-stykker med laks koster 29 kroner.
Du kan vælge mellem et væld af variationer, og Aalborg huser endda hele tre SushiMania-butikker, så der er højst sandsynligt en butik tæt på dig, hvis du er blevet fristet.
Adresse: Hobrovej 452 – 9000 Aalborg, Reberbansgade 11B – 9000 Aalborg, & Østerbro 33A – 9000
Website: sushimania.dk/
Karma Sushi – Sushi med karma
Sushi-restaurantkæden Karma Sushi er blevet en bragende succes i Danmark, og er du vild med sushi, skal du bestemt ikke snyde dig selv for et besøg på kædens restaurant i Aalborg.
Her kan du vælge mellem et hav af sushimenuer, blandt andet menuen “Roll setmenu” med 14 forskellige stykker sushi, tempurasalat og tangsalat til 373 kroner. Er du fan af laks, kan du også vælge en menu, hvor du dyrker den lyserøde fisk til fulde: Med restaurantens laksemenu til 436 kroner får du nemlig 13 stykker sushi, der alle er med laks. Ja tak!
Hvis du er veganer, har restauranten også en menu, der tilgodeser dig med 16 forskellige stykker sushi til 335 kroner, der i stedet for fisk indeholder blandt andet avocado og agurk. Skal den have hele armen, kan du gå all in med menuen “Signaturen” til 1149 kroner, der består af fire små retter og 30 forskellige stykker sushi. Spændende!
Adresse: Ved Stranden 22, 9000 Aalborg
Website: karmasushi.dk/
Restaurant Sanya – Sushi fra buffet
Det er ikke alle, der er lige begejstrede for sushi. Skal du ud at spise med nogen, der endnu ikke forstår fidusen ved kold ris rullet om rå fisk, er buffeten din redning!
Hos Restaurant Sanya kan du nyde godt af en aftenbuffet. Der udover at byde på masser af lækker sushi også indeholder supper, salater, mongolian barbecue og hele 24 varme retter.
Så skulle der gerne være noget for enhver smag! Aftenbuffeten bliver serveret hver dag fra klokken 17 til 22 og koster 168 kroner fra mandag til torsdag, mens du må smide en 20’er ekstra, hvis du kommer i weekenden.
Er det frokostsulten, der skal stilles, kan du nyde godt af en mindre version af buffeten til 119 kroner fra klokken 11.30 til 15:30 alle ugens dage. Det er jo lige til at overskue! Vi du hellere have en sushimenu serveret, byder restauranten også på flere af disse – eksempelvis én med 13 stykker til 158 kroner.
Adresse: Rendsburggade 18, 9000 Aalborg
Website: restaurantsanya.dk/
Catch Sushi Bar – Sushi ad libitum og cocktails
Catch Sushi Bar er en unik og autentisk sushirestaurant i hjertet af Aalborg, der tilbyder en sublim smagsoplevelse for enhver sushielsker. Med fokus på friske og bæredygtige ingredienser samt en passion for japansk madlavning og en ekstraordinær gastronomisk oplevelse.
Sushien kan fåes al libitum til 249 kr. alle dage, men 269 kr. fredag og lørdag. Der er dog hele 40 kr. at spare hvis det her du vælger at spise din frokost (kl. 12-15).
De dygtige kokke er kendt for at kreere innovative og lækre sushiretter. Fra klassiske nigiri og maki til unikke og kreative specialiteter, er menuen fyldt med en bred vifte af smagfulde valgmuligheder for enhver smag.
Restaurant har en moderne og stilfuld indretning, der skaber den perfekte stemning til en romantisk aften ude eller en hyggelig middag med venner og familie – hvor børn under 12 år spiser til halv pris. Du bestiller med en selvbetjenings-pad, smart!
Catch Sushi Bar tilbyder også takeaway muligheder, hvis du foretrækker at nyde delikat sushi i dit eget hjem.
Adresse: Vesterå 14, 9000 Aalborg
Website: catchsushibar.dk/
Lifli Sushi – Lækker Sushi i Aalborg
Lifli Sushi er beliggende i hjertet af Aalborg. Deres koncept fokuserer på friske råvarer og en bred vifte af sushi-kreationer til overkommelige priser. Deres gourmet sushimenuer starter fra 179 kr. og op efter.
Det der virkelig skiller Lifli Sushi ud er kvaliteten af deres sushi. De bruger kun de friskeste ingredienser og deres sushi er altid pænt præsenteret og smager fantastisk. Deres menu har en bred vifte af traditionelle og moderne sushiruller, og de tilbyder også vegetariske og veganske muligheder. Deres serveringer er af en god størrelse, så man får rigeligt at spise for pengene.
Adresse: Nørregade 32A, 9000 Aalborg
Website: liflisushi.dk/
Suzumi – Sushi fra hjertet
Lyder sushi ad libitum som noget for dig, så skal du smutte forbi Suzumi. Her laver de både japansk og kinesisk mad, der har fokus på den gode kvalitet. Derfor går smag og kvalitet hånd i hånd hos Suzumi. Med deres sushi ad libitum-koncept, kan du vælge mellem alt fra lækker sushi til velsmagende sticks. Hvis du kommer der mandag til torsdag, er prisen 248 kr. pr. person, mens den fredag til søndag er 268 kr. pr. person.
Suzumi tilbyder også konceptet i en frokost-udgave fra 12-15, hvor du prisen er henholdsvis 208 kr. og 228 kr. pr. person. Medbringer du børn under 11 år, kan de spise for den halve pris. Bestillingen af din sushi foregår gennem deres app, hvor du skanner en QR-kode, så husk at have din telefon med, når du spiser lækker sushi hos Suzumi.
Adresse: Jernbanegade 2, 9000 Aalborg
Website: suzumi.dk/
Ocean Sushi – Oceaner af sushi i Aalborg
Hos Ocean Sushi kan du få lækker autentisk sushi lavet på friske råvarer. Her kører de et All You Can Eat-koncept, hvor du spiser alt det, du vil for en fast pris. Fra søndag til torsdag er prisen 249 kr, og fredag og lørdag betaler du 269 kr. Der er også mulighed for at få konceptet til frokost i tidsrummet 12-15, og her betaler du 209. Hvis du efterlader tre stykker sushi eller mere, skal du betale 10 kr. ekstra pr. stk. Ønsker du at spise den lækre sushi derhjemme, kan du få 10 % rabat, hvis du bestiller takeaway for over 149 kr.
Adresse: Borgergade 10, 9000 Aalborg
Website: oceansushi.dk/
Minjiang Restaurant – En verden af buffet
Minjiang er en kinesisk restaurant, der giver dig det bedste af Asien lige midt i Aalborg. Her kan du spise dig mæt i deres lækre kinesiske buffet, der også byder på skøn sushi. Foruden sushi består deres aftenbuffet også af pekingsuppe, kinesisk buffet, mongolian barbecue, grill buffet og en stor salatbar. Fra søndag til torsdag er prisen 178 kr. pr. person, mens den fredag og lørdag er 198 kr. pr. person. Dertil kan du også tilkøbe softice, te og kaffe for 20 kr. ekstra, som dog er gratis, hvis du køber drikkevarer. Minjiang har også et koncept, hvor du kan få aftenbuffet og fri bar i tre timer for 349 kr. Samtidig kan du også nyde deres dejlige buffet som frokost, hvor du hver dag fra 11:30-15:30 kan få stillet din sult med sushi og andre lækkerier for 118 kr. pr. person.
Adresse: Strandvejen 35C, 9000 Aalborg
Website: minjiang.dk/
Roku izakaja – Lækker sushi i Aalborg og forfriskende cocktails
På Aalborgs ældste gade Algade finder du Roku izakaja, hvor du kan spise dig mæt i lækker sushi. Den charmerende restaurant tilbyder ubegrænset sushi gennem deres All You Can Eat-koncept, hvor du fra søndag til torsdag kan få det til den nette sum af 259 kr. Fredag og lørdag koster det 279 kr., og ønsker du at nyde sushi til frokost, er prisen 219 kr. fra 12-15. Hvis du besøger Roku izakaja sammen med børn under 12 år, kan de få 50 % rabat. Mens du smager dig igennem den skønne sushi, kan du også nyde stedets forfriskende cocktails. Her skal du dog være opmærksom på, at cocktails ikke er en del af All You Can Eat-konceptet, men hver dag fra kl. 12 til lukketid er der Happy Hour, hvor du kan få to ens cocktails for 140 kr.
Adresse: Adelgade 12, 9000 Aalborg
Website: rokuizakaya.dk/