Dining Week er Nordens største restaurantfestival, der afholdes hvert år i uge 7 og uge 42. I 2025 finder festivalen sted fra 7. til 16. februar. Under Dining Week i Aalborg tilbyder udvalgte restauranter særlige menuer til faste priser, hvilket giver gæsterne mulighed for at opleve nye kulinariske oplevelser.
Læs også: Fastelavnsboller i Aalborg
Karma Sushi – Eksklusiv sushi under Dining Week

Karma Sushi byder på en eksklusiv tre-retters menu til 250 kr.
Middagen starter med edamamebønner med srirachasmør, toppet med spicy sesam og purløg. Hovedretten er en smagfuld sushi-menu, der inkluderer en variation af Karma Sushis signaturstykker som Karma Style Maki Mono, Deluxe Sizzling, Crispy Salmon, Cloudy Rainbow og Spicy Tuna, suppleret med gomacreme. Til dessert serveres mochi-is.
Den veganske menu byder på edamamebønner med vegansk srirachasmør, en vegansk sushi-menu med bl.a. avocado nigiri, tempuratofu nigiri, Vegan Crispy Crunch og Forrest Bite, samt vegansk mochi-is til dessert.
For 199 kr. kan gæster tilkøbe en vinmenu, der matcher hver ret, med vine fra Italien og Tyskland.
Adresse: Ved Stranden 22, 9000 Aalborg
Hjemmeside: karmasushi.dk/
Provence – Fransk inspireret forkælelse i Aalborg

Restaurant Provence inviterer til en udsøgt tre-retters menu til 250 kr., hvor klassiske smage og fransk finesse går hånd i hånd.
Middagen starter med en cremet jordskokkesuppe, der serveres med skinke og en smagfuld persillepesto. Hovedretten byder på fyldt perlehønebryst, akkompagneret af en luftig kyllingesoufflé, hasselbackkartoffel og en mild pebersauce, som tilfører dybde og varme til retten. Til dessert serveres en elegant crème brûlée, ledsaget af frisk appelsinsorbet og sprødt nøddecrunch, der afrunder måltidet med perfekt balance mellem sødme og syre.
Start din aften med en forfriskende Gin & Tonic med San Pellegrino Tonic til 65 kr.
Adresse: Ved Stranden 11e, 9000 Aalborg
Hjemmeside: https://restaurant-provence.dk/
Bistro V – En smagsoplevelse i hjertet af Aalborg

Til Dining Week hos Bistro V kan du se frem til en udsøgt tre-retters menu, hvor smag og kvalitet er i højsædet. Aftenen begynder med en delikat laksetatar, serveret med sprøde urter, friteret kapers og malt.
Herefter følger hovedretten, en saftig oksemørbrad i en cremet sauce, ledsaget af bacon, svampe og knuste kartofler – en fyldig og smagfuld ret, der indfanger Bistro V’s kulinariske håndværk.
Middagen rundes af med en intens og silkeblød chokolademousse, der kombineres med syrlige brombær og en frisk sorbet, hvilket skaber en harmonisk afslutning på måltidet.
For den fuldendte oplevelse kan gæster tilvælge en vinmenu bestående af tre nøje udvalgte glas vin eller øl for 200 kr.
Adresse: Toldbod pl. 2, 9000 Aalborg
Hjemmeside: v-bistro.dk/aalborg/
Restaurant Tabu – En gastronomisk dining week i fem serveringer

Restaurant Tabu i Aalborg inviterer til en gastronomisk oplevelse med en eksklusiv fem-retters menu til 350 kr.
Middagen starter med surdejsbrød, lokalt smør og fjordsalt, efterfulgt af en smagfuld ret med kerner, svampe og vesterhavsfisk. Dernæst serveres vinterkål med blanquet sauce og tørret okse, inden hovedretten, et mørt oksebryst med selleri og vilde løg. Aftenen afsluttes med en frisk dessert af æble, fløde og verbena.
Restaurant Tabu tilbyder også en vegetarisk menu, sammensat af sæsonens bedste råvarer.
For 295 kr. kan gæster vælge en vinmenu med nøje udvalgte vine fra Frankrig, Spanien og Tyskland. Eller en alkoholfri drikkemenu med smagskombinationer som æble & mandel, tranebær & lakrids samt hyldeblomst & citronverbena.
For de, der ønsker en endnu mere eksklusiv oplevelse, tilbyder Restaurant Tabu en særlig Tasting Menu til 525 kr.
Adresse: Vesterå 5, 9000 Aalborg
Hjemmeside: ta-bu.dk/