Foto: Pixabay.

5 steder med lækre cocktails i Aalborg

GUIDE: Findes der noget bedre end en lækker cocktail i sommervarmen? Vi giver dig fem gode bud på, hvor du kan nyde lækre cocktails i Aalborg.

Charmerende café med masser af fristelser
Café Klostertovet, C.W. Obels Plads 14, 9000 Aalborg

Cocktails i aalborg
Foto: Cafe Klostertorvet, cocktails i Aalborg

I den gamle og charmerende bygning ligger Café Klostertorvet. I loftet svæver et stort klaver og stedet er indrettet i forskellige plateauer med lys og lamper, der understøtter den hyggelige stemning.

Caféen har både mad, noget til den søde tand og så selvfølgelig et cocktailkort med masser af fristelser. Til en sjov aften med vennerne kan I springe ud i æblekage- og kinderægshots eller en frisk filur-kande.

På de lune sommerdage har caféen en unik placering i solpletten på C.W. Obels Plads. Caféen har Happy Hour både torsdag, fredag og lørdag. Torsdag fra klokken 21.00 – 00.00 og fredag og lørdag i tidsrummet fra klokken 21.00 – 01.00.

Giver de gode cocktails anledning til at feste hele natten, så er Jomfru Ane Gade lige rundt om hjørnet.

Kulørte cocktails i lange baner
Café Ulla Therkelsen, Kastetvej 36, 9000 Aalborg

Drinks i aalborg
Foto: Cafe Ulla Terkelsen

I Nordens Paris ligger den finurlige, farverige og fascinerende Café Ulla Therkelsen. Mærk forårsvarmen på caféens terrasse, hvor du kan nyde smagen af husets mange cocktails under åben himmel og kulørte lamper. Iagttag gadeliv og mennesker, som passerer det lille hjørne på Kastetvej i hastigt tempo.

Indenfor kan du lade dig betage af sjove krummelurer, kunst og anekdoter fra Pippi Langstrømpe. Sidst men ikke mindst, så husker caféen dig på, at du skal leve, danse, elske og spise – og det har de da ganske ret i!

Derudover giver stedets cocktailkort anledningen til vaskeægte livsnyderi. De farveprægtige drinks, som passer perfekt ind i stilen, smager af mange flere. Kast dig ud i kække ”RasperryRita”, og du er garanteret en sjov aften.

Ulla Therkelsen har alt fra ”fine vine” og gode cocktails til ”de små sataner” og lidt godt til ganen. Stedet har en dejlig afslappet og skødesløs stemning, hvor alle er velkomne.

Læs også: 5 sukkersøde steder med kager i Aalborg

Kvalitetscocktails i hjertet af Aalborg
Helmuth, Boulevarden 28, 9000 Aalborg

cocktails i ålborg
Foto: Helmuth, cocktails i Aalborg

Helmuth er et cocktailunivers i særklasse. Ifølge ejerne bag Helmuth skal stedet altid være et synonym for kvalitet, og det efterlever det dejlige mad og cocktail sted til UG! Helmuth har et særdeles bredt udvalg af særligt gin, whisky og rom.

Stedet har også integreret et personligt præg på deres cocktails, derfor kan du blandt andet få serveret ”The Boulevard” og ”Helmuth”. Som bonusinfo kan vi fortælle, at nogle af Helmuths cocktails er lavet med stedets hjemmegjorte sirupper.

Mangler du en cocktailbar til din kommende fest, hvor kvalitet og godt humør er nøgleordene, så står bartenderne hos Helmuth klar med høj faglighed og engagement.

Er det i stedet noget sjovt og ekstraordinært underholdning, som du efterspørger, så kan Helmuth også stable en gin-, whisky- eller romsmagning på benene. Derudover er der også rig mulighed for sjove og lærerige cocktailkurser, hvis du ønsker en god oplevelse.

Nyd din cocktail med havudsigt
Bistro V, Toldbod Pl. 2, 9000 Aalborg

Cocktails i Aalborg
Foto: Bistro V

Få en varm velkomst hos Bistro V, som er et madsted med en livlig og pulserende atmosfære, glade tjenere og ikke mindst gode cocktails. Bordene står tæt, men på den hyggelige måde.

Stedet serverer både delikat mad i bistroen, men Bistro V har også takeaway, selskaber ud af huset, socialfood og meget mere. Maden er dog ikke det eneste, som det lille madsted har en passion for. Bistro V laver cocktails, som du ikke vil gå glip af at smage.

Deres cocktailkort er i konstant udvikling, da tjenerne hos Bistro V sætter en ære i at eksperimentere med nye fortolkninger og smagskombinationer i cocktailbaren. På de solrige dage, er Bistro V et ekstra attraktivt sted.

Deres udeareal giver mulighed for at nyde en lækker tapas, tatar eller en frisk cocktail med en fantastisk udsigt til Limfjorden, hvor et utal af krydstogtskibe lægger til henover sommeren.

Læs også: 4 lækre spisesteder med tapas

Lækre cocktails til gode priser
Café Vesterå, Vesterå 4, 9000 Aalborg

Drinks i Ålborg
Foto: Café Vesterå

Café Vesterå tilbyder en farveeksplosion af cocktails. Spring ud i de velkendte klassikere eller udvid din horisont og afprøv nogle mere eksperimenterende cocktails fra menukortet.

Café Vesterå er et delikat madsted, men deres cocktails er også i høj kurs blandt aalborgenserne. Hver fredag og lørdag stiger danseglæden, og caféen forvandles til en oase med festlig stemning og god service fra Aalborgs bedste cocktailbartendere.

Du kan spare gode penge ved at komme til happy hour, hvor der er 2 for 1 på cocktails, og hvis du ikke liiige er til cocktails, serverer stedet også øl. Køb for eksempel en Heineken til 25 kr. fra mandag-torsdag, hvis du er studerende.

0 thoughts on “5 steder med lækre cocktails i Aalborg

Comments are closed.