Foto: Mystique's Facebook

Smagfulde cocktails i Aalborg

Er du på jagt efter cocktails i Aalborg? Byen gemmer på alt fra farverige klassikere og kreative drinks til hemmelige cocktailbarer og hyggelige steder med udsigt over Limfjorden.

Vi har samlet nogle af Aalborgs lækre steder, hvor du kan nyde cocktails med vennerne, på en date eller som start på en festlig aften.

Læs også: Udeservering i Aalborg

Mystique – Signatur & klassiske cocktails i Aalborg

Cocktails i aalborg hos mystique
Foto: Mystique’s Facebook

Bag den karakteristiske gulddør på Aalborg Streetfood finder du Bar Mystique, hvor moderne Art Deco, dæmpet belysning og intime omgivelser danner rammen om aftenen. Her er fokus på både klassiske og håndlavede signaturcocktails, hvor næsten alt bliver lavet fra bunden.

Mystique lægger vægt på detaljen og arbejder kreativt med ingredienser og smage for at skabe cocktails med deres egen historie. Bag gulddøren gemmer også Rabbit Hole sig, hvis du er på udkig efter en endnu mere intim cocktailoplevelse.

Er du til cocktails i Aalborg, er Bar Mystique et oplagt valg, når drinken gerne må være en del af selve oplevelsen.

Adresse: Skudehavnsvej 35, 9000 Aalborg
Læs mere: Mystique

Wunderbar – Charmerende café med masser af fristelser

Wunderbar cocktails
Foto: Lærke Vigh

Hos Wunderbar i Aalborg finder du et udvalg af farverige cocktails med både klassiske favoritter og mere kreative kombinationer. På menuen er der blandt andet Pornstar Martini, Espresso Martini, Raspberry Mojito og Paloma, ligesom du kan prøve deres særlige Koldskål Cocktail med citron, fløde og jordbær. Der er også spritz, Gin & Tonics og alkoholfrie mocktails.

Hvis du leder efter cocktails i Aalborg til en aften med venner, er Wunderbar et oplagt sted at kigge forbi. Torsdag til lørdag fra kl. 20.00 kan du desuden få glæde af Wunder Hour, hvor udvalgte cocktails og andre drinks fås til særlige priser.

Adresse: C.W. Obels Plads 14, 9000 Aalborg
Læs mere: Wunderbar

Café Ulla Therkelsen – Kulørte cocktails i lange baner

Cocktails hos Ulla Therkelsen
Foto: Café Ulla Therkelsen’s Facebook

I Nordens Paris finder du den finurlige og farverige Café Ulla Therkelsen på Kastetvej. Her kan du slå dig ned på terrassen under de kulørte lamper og nyde en cocktail, mens bylivet passerer forbi. Indenfor fortsætter den farverige stemning med kunst, sjove detaljer og masser af personlighed.

Cocktailkortet passer perfekt til stedets livsnyderiske univers med farverige drinks og gode kombinationer. Er du på jagt efter cocktails i Aalborg, er Café Ulla Therkelsen et oplagt sted at nyde en drink i afslappede og hyggelige omgivelser. Her er der plads til både en spontan cocktail og en hel aften med godt selskab, vin og lidt godt til ganen.

Adresse: Kastetvej 36, 9000 Aalborg
Læs mere: Café Ulla Therkelsen

Helmuth – Lækre cocktails i hjertet af Aalborg

Helmuth cocktails
Foto: Helmuth’s hjemmeside

Helmuth er et cocktailunivers i Aalborg, hvor kvalitet og godt håndværk er i fokus. Her finder du et bredt udvalg af blandt andet gin, whisky og rom, som også spiller en central rolle i stedets cocktails. Menuen byder både på klassikere og mere personlige kreationer som ”Danmark” og ”Graffiti Surprise”, og flere af drinksene er lavet med hjemmelavede sirupper.

Er du på udkig efter cocktails i Aalborg, er Helmuth et oplagt valg, hvis du gerne vil prøve noget lidt anderledes. Stedet tilbyder også cocktailkurser samt smagninger med gin, whisky og rom, hvilket gør det til et godt bud til både en hyggelig aften og en særlig oplevelse.

Adresse: Jomfru Ane Gade 16, 9000 Aalborg
Læs mere: Helmuth Bar

Bistro V – Nyd dine cocktails med havudsigt i Aalborg

Cocktails i aalborg
Foto: Bistro V’s Facebook

Få en varm velkomst hos Bistro V, hvor den livlige stemning, de glade tjenere og de gode cocktails går hånd i hånd. Her står bordene tæt, men på den hyggelige måde, og atmosfæren indbyder til en afslappet aften med god mad og drinks.

Bistro V er ikke kun et sted for mad. Her kan du også bestille takeaway, holde selskaber og nyde social dining. Cocktailkortet udvikler sig løbende, fordi tjenerne elsker at eksperimentere med nye smage og fortolkninger. Det gør Bistro V til et spændende bud, hvis du gerne vil udforske cocktails i Aalborg på en lidt anderledes måde.

På solrige dage er udearealet et ekstra stort plus. Her kan du nyde en frisk cocktail sammen med tapas eller tatar, mens du har udsigt over Limfjorden og de mange krydstogtskibe, der lægger til i løbet af sommeren.

Adresse: Toldbod Pl. 2, 9000 Aalborg
Læs mere: Bistro V

Café Vesterå – Lækre cocktails i Aalborg til gode priser

Cocktails hos vesterå
Foto: Vesterå’s hjemmeside

Café Vesterå byder på en farverig cocktailmenu med både velkendte klassikere og mere eksperimenterende drinks. Her er der plads til at prøve noget nyt, mens du nyder den livlige stemning i caféen.

Café Vesterå er også kendt for sine cocktails blandt aalborgenserne. Hver fredag og lørdag bliver stemningen ekstra festlig, når caféen fyldes med musik, dans og godt humør. Er du på udkig efter cocktails i Aalborg, er Vesterå derfor et oplagt sted til en aften med vennerne.

Du kan desuden gøre et godt cocktailkup til happy hour, hvor der er 2 for 1 på udvalgte cocktails. Er cocktails ikke lige dig, serverer Café Vesterå også øl. Studerende kan blandt andet få en Heineken til 25 kroner mandag til torsdag.

Adresse: Vesterå 4, 9000 Aalborg
Læs mere: Café Vesterå

Applaus – Cocktails i Aalborg med særpræg

Cocktail
Foto: Applaus’ Facebook

Hos Applaus kan du udfordre smagsløgene med innovative og nøje sammensatte cocktails. Cocktailkortet byder blandt andet på kreative drinks som Take Off Your Hat og Mr. Roboto, men også på klassikere som Dark ’n’ Stormy, Espresso Martini og Aperol Spritz.

Applaus er derfor et godt valg, hvis du gerne vil have lidt af det hele. Her kan du både gå på opdagelse i nye smagskombinationer eller holde dig til en velkendt favorit, når du er på jagt efter gode cocktails i Aalborg.

Adresse: Ved Stranden 9, 9000 Aalborg
Læs mere: Restaurant Applaus

Pincho Nation – Cirkus og cocktails i Aalborg

Pincho nation cocktails
Foto: Pincho Nation’s Facebook

Hos Pincho Nation får cocktails selskab af en farverig cirkusstemning og små retter, der gør besøget til lidt mere end bare en middag. Restauranten er en del af en international kæde og byder på en anderledes oplevelse, allerede når du træder ind ad døren.

Her bliver du mødt af tjenere i cirkustøj og popcorn som en lille velkomst, mens den festlige stemning fortsætter gennem restauranten. På cocktailkortet finder du blandt andet klassikere som Mojito og Gin Hass, men også mere kreative drinks som Wild Strawberry Paloma og Purple Rain.

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du også lade bartenderen overraske dig med en drink. Pincho Nation er dermed et sjovt bud, hvis du gerne vil opleve cocktails i Aalborg i farverige og festlige omgivelser.

Adresse: Ved Stranden 13, 9000 Aalborg
Læs mere: Pincho Nation

Gedulgt – Den skjulte cocktail-bar

Cocktail
Foto: Gedulgt’s Instagram

Navnet Gedulgt betyder skjult eller hemmelighedsfuld, og det passer perfekt til Aalborgs skjulte cocktailbar. Her venter et kreativt udvalg af cocktails, hvor hver drink har sit eget særpræg og sin egen lille fortælling.

Cocktailkortet er delt op i tre universer: All Over The World, Out Of This World og The Beginning Of This World. Blandt de mere spektakulære drinks finder du American Beauty, som serveres i et lille badekar med rosenblade på toppen. Der er også punch på menuen, hvis du er på udkig efter noget lidt anderledes.

Gedulgt er et oplagt sted at besøge, hvis du vil opleve cocktails i Aalborg, hvor både smag og præsentation får lov til at fylde.

Adresse: Maren Turis Gade, 9000 Aalborg
Læs mere: Gedulgt