Opdateret menukort hos Wildebeest Gastropub markerer et comeback til den populære ande-slider “Darkwing Duck”.
Wildebeest Gastropub, der ligger lige overfor kulturhuset Nordkraft, har ændret på menukortet. Og det betyder, at den efterspurgte ande-slider med navnet “Darkwing Duck” er tilbage.
Eller måske rettere genfødt, for der er ændret en smule på den populære slider.
“Vi har fået rigtig mange efterspørgsler på at få ande-slideren tilbage, så det har vi eftergivet – dog i en lidt anden uniform!” skriver gastropubben blandt andet på Facebook.
Hovedingrediensen i slideren er naturligvis and i form af konfiteret and og sprødt andeskind. Derudeover indeholder den lille lækre sag bok choy salat, teriyaki og goma-mayo.
Den har altså, ifølge opslaget på Facebook, fået et lidt mere asiatisk touch i forhold til sidst den optrådte på kortet hos Wildebeest Gastropub.
Her kan du læse mere om det opdaterede menukort hos Wildebeest Gastropub.
Velbekomme.