Caféen Pandekagehuset ved Lystbådehavnen har kun få pladser tilbage til et populært øl- og madarrangement fredag den 19. januar.
Nåede du ikke at få billetter til ølsmagningen hos caféen Pandekagehuset på Bådehavnsvej 13 tilbage i november, får du chancen for at komme med, når caféen afholder et arrangement magen til fredag den 19. januar klokken 18.
Pandekagehuset får besøg af bryggeren Eddie fra bryggeriet Midtfyns Bryghus, og han tager syv forskellige øl med, som du skal smage i løbet af aftenen.
Derudover bliver der serveret tre retter mad, der alle har den fællesnævner, at øl indgår som en ingrediens på den ene eller anden måde.
Det hele koster 398 kroner, og vil du sikre dig en plads, er det med at slå til med det samme: Pandekagehuset fortæller, at der lige nu kun er omkring fem pladser tilbage.
Du kan læse mere om ølsmagningen her.