Nu kan du besøge den franskinspirerede Restaurant Provence og spise julebuffet med blandt andet sild og medister.
Er du også ved at være i humør til julemad? Så kan du nu kigge forbi Restaurant Provence på adressen Ved Stranden 11 og gå ombord i restaurantens julebuffet. Det skriver Restaurant Provence på Facebook.
Læs også: 6 steder med himmelske hindbærsnitter i Aalborg
Du kan få julebuffeten hver dag til klokken 15, og du kan tage for dig af julefrokostklassikere som sild med karrysalat, rejer, laks, fiskefilet med remoulade, leverpostej, sylte, julemedister, brunede kartofler og ribbenssteg med rødkål. Til at afslutte måltidet kan du få ost med druer, frugt og risalamande med kirsebærsauce.
Julebuffeten koster 169 kroner per person, og du kan se hele menuen her.