Pexels

Julelækkerier: Magasin åbner ny pop-up shop med lækre julekalendere

I Magasin i Friis Shoppingcenter kan du nu købe julekalendere med lækkerier til julen.

Er du træt af den samme, gamle chokolade-julekalender år efter år? Så kan du nu tage i Magasins nye pop-up shop og købe årets julekalender med et væld af spiselige overraskelser indeni. Det skriver Aalborg:nu.

Ifølge Magasin er det Aalborgs største kalenderbutik, som er åbnet ved gangbroen i Friis Shoppingcenter, og her kan du få flere end 30 forskellige julekalendere med gourmetkonfekture.

”Vi er stolte af at kunne give kunderne et ekstra område, hvor vi har samlet noget af det allerbedste inden for julekalendere og andre gourmetæsker,” fortæller stormagasinchef Tina Mikkelsen til Aalborg:nu.

I kalenderne kan du blandt andet støde på lækkerier fra Aalborg Chokoladen, Lakrids by Johan Bülow, vingummi fra Wally & Whiz eller kaffe fra Farm Mountain. Til december kan du glæde dig til et stort delikatesse-udsalg med søde sager og spiselige værtindegaver i butikken.