Pixabay

Hver dag frem til den 23. december er der julemarked på Gammeltorv, hvor du kan smage på julens lækkerier.

Kan du bare ikke vente, til det bliver rigtig jul? Så kan du hver dag frem til lillejuleaftensdag besøge Aalborg Citys store julemarked på Gammeltorv og få dit daglige julefix. Det skriver Aalborg City.

På julemarkedet kan du naturligvis få brændte mandler, gløgg, varm kakao og æbleskiver, men du kan også smage rom i ROMeriet og varme dig på for eksempel en romtoddy med et twist af jul. Er du mere til grillpølser, så kan du kigge forbi Grillhytten, som griller store grillpølser over åben ild.

Er ost lige dig, så byder julemarkedet også på en bod fyldt med hollandske oste som gouda, massdam, edam og leerdamer. Derudover kan du få crepes lavet på en hemmelig dejopskrift hos Pandekagehytten og kaffe hos Kaffe Ekspressen, som serverer friskbrygget, økologisk kvalitetskaffe, the, kakao og chai latte to go.

Udover madboderne kan du på julemarkedet også købe dit juletræ, sydamerikanske produkter af alpaca-uld og diverse julede gaveartikler. Du kan læse meget mere om julemarkedet her.