Arkivfoto: Pixabay.

Kunderne har talt: Her er byens bedste franske spisested

En opgørelse fra Tripadvisor giver brugernes bud på byens bedste franske spisested.

Moules frites, snegle vendt i hvidløg, stegt foie gras eller confit de canard i svampesauce – oui, s’il vous plaît! Hos Rositas Bistro på Borgergade kan du sætte tænderne i flere franske lækkerier, og lige nu er spisestedet den bedste i kategorien for franske spisesteder i Aalborg på anmeldelsessitet Tripadvisor.

110 gæster har indtil videre anmeldt deres besøg hos Rositas Bistro, og spisestedet scorer 4,5 stjerner ud af 5 mulige på sitet.

“Intet mindre end perfekt. Mad i verdensklasse, service og stemning helt i top. Jeg kan kun sige… på gensyn, for vi kommer helt sikkert tilbage,” skriver et Tripadvisor-medlem i sin anmeldelse.

Restaurant Rusk og Bistro59

På andenpladsen over byens bedste franske spisesteder finder du Restaurant Rusk på Brandstrupsgade, hvis mad er baseret på lokale og sæsonaktuelle råvarer fra Nordjylland. Tredjepladsen går til Bistro59 på Christiansgade.

Hele top 5 på Tripadvisor ser ud som følger:

  1. Rositas Bistro
  2. Restaurant Rusk
  3. Bistro59
  4. Brasserie & Restaurant NO76
  5. Brdr. Price Aalborg

Stort tillykke til alle 🙂