ANNONCE: Folkebevægelsen mod Ensomhed inviterer børn og voksne til fællesspisning i Aalborg.
Nu kan du spise et lækkert måltid og samtidig møde nye mennesker, når Folkebevægelsen mod Ensomhed tirsdag den 24. april inviterer til fællesspisning i Tornhøjhallen i Aalborg Øst. Arrangementet hedder Danmark Spiser Sammen og starter klokken 17.00.
I løbet af aftenen bliver der serveret en treretters menu med lokale råvarer, og de fremmødte kan blandt andet glæde sig til tapas til forret, buffet med kylling, mørbrad og varmrøget laks til hovedret samt islagkager fra Vebbestrup Flødeis til dessert.
”De seneste to år har vi oplevet, hvordan Danmark Spiser Sammen har været i stand til at bringe aalborgenserne tættere sammen og skabe nye fællesskaber. Nu gentager vi succesen og inviterer hele Aalborg til fællesspisning, hvor en række lokale kræfter sørger for at skabe en rar og meningsfuld aften i hinandens selskab med god mad og hygge,” siger Peter J. Persen, der er bytovholder for arrangementet i Tornhøjhallen.
Køb billet til arrangementet her
Fællessang og underholdning
Under middagen vil der være fællessang og underholdning fra Knud-Erik Thrane ”fra et hjem med klaver”, mens børnene kan boltre sig på en springbane eller prøve kræfter på en klatrevæg. I salen vil der være mange lokale klubber og idrætsforeninger, som støtter op omkring arrangementet og sørger for at alle får en god aften.
”En af ingredienserne til at bekæmpe ensomhed kan ligge i en god portion fællesspisning. For når vi spiser sammen, giver det os en anledning til at tale sammen – også selv om, vi måske ikke kender vores sidemand. Mad nedbryder barrierer og åbner døre til nye samtaler, samvær og fællesskaber,” forklarer Marie Asserhøj, projektleder for Danmark Spiser Sammen.