I weekenden er det muligt at gøre et vaskeægte vinkup, når D’Wine inviterer til lagersalg.
Rødvin, hvidvin, rosé eller bobler? Der er noget til ethvert vinglas, når den spanske vinforretning og webbutik D’Wine holder vin-lagersalg den 26. august.
Det sker på Amalienborgvej 57-61 i Nørresundby fra kl. 10 og fire timer frem. Og hvad enten du går efter en fyldig og velsmagende rødvin, en forfriskende rosé eller en sprudlende cava, så er der mange penge at spare, lover D’Wine. De mange forskellige vine er delt ind i tre priskategorier, hvoraf den pinke kategori giver op til 50 procents rabat.
Sortimentet hos D’Wine kommer fra mere end 15 vindistrikter fordelt over hele Spanien. Lige fra de store områder såsom Rioja, Priorat og Ribera del Duero, men også de mindre kendte områder såsom Toro, Rías Baixas, Bierzo og Granada. Ikke alle distrekter er repræsenteret til lørdagens lagersalg, men det er stadig muligt at finde mange forskellige og gode kvalitetsvine. Blandt andet kan du finde Silvanus GULD og SØLV med stor rabat.
Til lagersalget vil der ikke bare være mulighed for at prøvesmage de forskellige vine, der er også lidt lækkert til maven. Restaurant D’Wine tryller nemlig nogle spanske delikatesser og lækkerier frem til de mange vinkøbere denne lørdag.