Foto: Restaurant Bühlmann.

Rejsemagasinet Wanderlust har fundet Aalborgs bedste restauranter.

Flere og flere får øjnene op for den nordjyske gastronomi – og nu kan det engelske rejsemagasin Wanderlust også skrive sig på listen over interesserede medier.

I magasinets artikel “5 grunde til at besøge Aalborg” lyder nemlig den første grund, at Aalborg er Danmarks mest spændende destination for madentusiaster.

Artiklen kommer med tre bud på de bedste restauranter i Aalborg. Første navn er restaurant Mortens Kro i Mølleå 2 – 6, der ifølge artiklen er en moderne gourmetrestaurant, som byder på retter i skandinavisk stil og huser et unikt vinudvalg.

Innovativ gastronomi og fransk med et moderne twist

Dernæst er det restaurant Fusion på Strandvejen 4, der bliver nævnt. Restauranten leverer nemlig innovativ gastronomi og Aalborgs bedste sushiretter, hvis du spørger skribenten bag magasinets artikel.

Til sidst må du ifølge artiklen ikke gå glip af Restaurant Bühlmann i Hotel Scheelsminde på Scheelsmindevej 35, hvor artiklen fortæller, at du skal besøge restauranten for dens franske mad med et moderne twist.

Du kan læse hele Wanderlusts engelske artikel om Aalborgs top-attraktioner her.