Foto: Karma Sushi.

6 skønne steder med sushi i Aalborg

GUIDE: Det er altid tid til sushi i Aalborg! Heldigvis byder Aalborg på masser af steder, der frister med den japanske spise: Vi giver dig et bud på seks af dem her.

Gourmet-sushi med vinmenu
Restaurant Fusion, Strandvejen 4, 9000 Aalborg

Sushi i Aalborg
Foto: Fusion sushi

Sushi og gourmet er i den grad to ord, der går hånd i hånd, hvis du spørger os! Er du enig, vil det måske ikke være en dårlig idé at besøge Restaurant Fusion på Strandvejen, der er kendt for at kombinere de to elementer på glimrende vis.

Blandt andet kan du få en Sushi Tasting Menu, hvor restaurantens sushichef udvælger de bedste råvarer og sammensætter spændende retter med dem. Menuen koster 985 per person og består udover sushi også af lune retter og en dessert. Er du glad for vin, har du hos Restaurant Fusion også mulighed for at købe en vinmenu til smagemenuen, hvor du for 775 kroner får champagne, hvidvin rødvin og dessertvin, der alle er afstemt til maden. Det kan vi lide!

Skal den have lidt mindre gas, kan du købe menuen Lounge Menu til 625 kroner, der indeholder et udvalg af sashimi, laks toro, grillet yellowtailkæbe, spicy softshell krabbe, maki og dessert. Velbekomme!

SU-venlig takeaway
SushiMania, Hobrovej 452, Reberbansgade 11B og Østerbro 33a

Sushi i Aalborg
Foto: SushiMania

Er du studerende med et stramt budget, findes der heldigvis takeawaysteder, hvor du kan få sushi til en overkommelig pris. Et godt eksempel er SushiMania: Her kan du vælge, om du vil købe en menu, hvor sushistykkerne er bestemt på forhånd, eller om du selv vil have indflydelse på, hvilke stykker der skal udgøre din sushifrokost- eller aftensmad.

Menuerne koster fra 100 kroner til 400 kroner og indeholder fra 12 til 40 stykker, mens priserne varierer mere, hvis du selv vælger dine sushistykker. Her koster eksempelvis to stykker maki med avocado 14 kroner, to stykker inside out-sushi med spicy tuna koster 24 kroner, mens to nigiri-stykker med laks koster 29 kroner.

Du kan vælge mellem et væld af variationer, og Aalborg huser endda hele tre SushiMania-butikker, så der er højst sandsynligt en butik tæt på dig, hvis du er blevet fristet.

Læs også: Himmelske hindbærsnitter i Aalborg

Sushi med karma
Karma Sushi, Ved Stranden 22, 9000 Aalborg

Karma sushi
Foto: Karma Sushi

Sushi-restaurantkæden Karma Sushi er blevet en bragende succes i Danmark, og er du vild med sushi, skal du bestemt ikke snyde dig selv for et besøg på kædens restaurant i Aalborg.

Her kan du vælge mellem et hav af sushimenuer, blandt andet menuen “Roll setmenu” med 14 forskellige stykker sushi, tempurasalat og tangsalat til 373 kroner. Er du fan af laks, kan du også vælge en menu, hvor du dyrker den lyserøde fisk til fulde: Med restaurantens laksemenu til 436 kroner får du nemlig 13 stykker sushi, der alle er med laks. Ja tak!

Hvis du er veganer, har restauranten også en menu, der tilgodeser dig med 16 forskellige stykker sushi til 335 kroner, der i stedet for fisk indeholder blandt andet avocado og agurk. Skal den have hele armen, kan du gå all in med menuen “Signaturen” til 1149 kroner, der består af fire små retter og 30 forskellige stykker sushi. Spændende!

Sushi fra buffet
Restaurant Sanya, Rendsburggade 18, 9000 Aalborg 

Sushi buffet i Aalborg
Foto: Restaurant Sanya. Fotograf: Johny Kristensen

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for sushi. Skal du ud at spise med nogen, der endnu ikke forstår fidusen ved kold ris rullet om rå fisk, er buffeten din redning!

Hos Restaurant Sanya kan du nyde godt af en aftenbuffet. Der udover at byde på masser af lækker sushi også indeholder supper, salater, mongolian barbecue og hele 24 varme retter.

Så skulle der gerne være noget for enhver smag! Aftenbuffeten bliver serveret hver dag fra klokken 17 til 22 og koster 168 kroner fra mandag til torsdag, mens du må smide en 20’er ekstra, hvis du kommer i weekenden.

Er det frokostsulten, der skal stilles, kan du nyde godt af en mindre version af buffeten til 119 kroner fra klokken 11.30 til 15:30 alle ugens dage. Det er jo lige til at overskue! Vi du hellere have en sushimenu serveret, byder restauranten også på flere af disse – eksempelvis én med 13 stykker til 158 kroner.

Sushi ad libitum og cocktails
Catch Sushi Bar, Vesterå 14, 9000 Aalborg 

Sushi ad libitum
Foto: Catch sushi bar

Catch Sushi Bar er en unik og autentisk sushirestaurant i hjertet af Aalborg, der tilbyder en sublim smagsoplevelse for enhver sushielsker. Med fokus på friske og bæredygtige ingredienser samt en passion for japansk madlavning og en ekstraordinær gastronomisk oplevelse.

Sushien kan fåes al libitum til 249 kr. alle dage men 269 kr. fredag og lørdag. Der er dog hele 40 kr. at spare hvis det her du vælger at spise din frokost (kl. 12-15).

De dygtige kokke er kendt for at kreere innovative og lækre sushiretter. Fra klassiske nigiri og maki til unikke og kreative specialiteter, er menuen fyldt med en bred vifte af smagfulde valgmuligheder for enhver smag.

Restaurant har en moderne og stilfuld indretning, der skaber den perfekte stemning til en romantisk aften ude eller en hyggelig middag med venner og familie – hvor børn under 12 år spiser til halvpris. Du bestiller med en selvbetjenings-pad, smart!

Catch Sushi Bar tilbyder også take-away muligheder, hvis du foretrækker at nyde delikat sushi i dit eget hjem.

Læs også: Budgetvenlige brunchsteder i Aalborg

Lækker Sushi i Aalborg
Lifli Sushi, Nørregade 32a, 9000 Aalborg 

Sushi i Aalborg
Foto: Lifli Sushi

Lifli Sushi er beliggende i hjertet af Aalborg. Deres koncept fokuserer på friske råvarer og en bred vifte af sushi-kreationer til overkommelige priser. Deres gourmet sushimenuer starter fra 200 kr. og op efter.

Det der virkelig skiller Lifli Sushi ud er kvaliteten af deres sushi. De bruger kun de friskeste ingredienser og deres sushi er altid pænt præsenteret og smager fantastisk. Deres menu har en bred vifte af traditionelle og moderne sushi ruller, og de tilbyder også vegetariske og veganske muligheder. Deres serveringer er af en god størrelse, så man får rigeligt at spise for pengene.

Velbekomme!