SUSHI TOUR: 3 geniale sushi-restauranter du skal prøve

Annonce: Der er efterhånden mange sushisteder i Aalborg. Vi giver dig her en guide til 3 af de lækreste steder i byen, hvor du kan smovse i havets moderne klassiker.

Sushi er Japans nationalret, og det var da også japanerne, som først begyndte at spise sushi, som vi kender den i dag.

Men faktisk var det kineserne, der begyndte. Endda 500 år før japanerne. Derfor er der intet galt i at bestille en omgang sushi på en af byens mange kinesiske spisesteder. Vi tager på Tour de Sushi og giver dig 3 af de bedste.

Nanking Sushi
I en ydmyg biks i Sjællandsgade ligger Nanking Sushi. Bag disken står Li Chao, som har lavet sushi i 20 år. TYVE ÅR! For 20 år siden kunne jeg dårligt snøre mine egne sko. Med så meget erfaring i samurai-poterne er jeg helt tryg ved at lade ham anbefale min menu.

Godt og blandet: Sushi for 120 kroner

Jeg får nigiri, uramaki (inside-out) og kaburimaki, som er inside-out med fisk på toppen. Jeg får også en lille fyldt omelet, der helt sikkert også har et fantastisk japansk navn, som skal udtales aggressivt. Som fornærmer du selve kejseren.

Spis ordentligt
Det hele ser smukt ud, som efter min mening er vigtigt med sushi. Den er pimpet med forårsløg, tang, teriyaki-sauce, små dupper mayo og rogn i forskellige farver.

Vigtig er det også, hvordan man spiser sushi, belærer Li Chao mig venligt: ”Wasabi skal KUN på ris og soja KUN på fisk.” Soya på ris giver den intense sauce alt for meget magt. Og sushi skal i øvrigt altid spises i én mundfuld og med fingrene. Men du starter næppe krig i Asien ved at spise fiskehapserne, præcis som du vil.

(artiklen fortsætter under billedet)

Li Chao har 20 års erfaring med sushi-knivene

Frisk og billig
De små happere virker velkombinerede. Især den flamberede laks med chili-mayo. Samme mayo klæder inside-out-rullerne med crispy kylling. Jeg er egentlig ikke pjattet med chili-mayo til sushi, da man nok ikke spiste vildt meget chili-mayo i Kina for 1800 år siden. Men man har et standpunkt, til man får tilbudt ekstra mayo gratis. God start på første etape.

(artiklen fortsætter under billedet)

Masser af velsmagende pynt

Restaurant Shan Kou Running Siushi
Selvom fisk nok har det bedst med at svømme, er running sushi blevet gevaldigt populært. Men der er mange andre muligheder hos Shan Kou, hvis du helst bare vil invitere fiskene med hjem.

Jeg spiser dog på restauranten og får nigiri med flamberet og rå laks, omelet, inside-out med laks og saftige friterede rejer, hosomaki, som er små makiruller, og futomaki, som er store makiruller her med laks, krabbe, avocado og agurk. Endelig får jeg røget ål, som er iklædt et stramt mavebælte af nori-tang.

(artiklen fortsætter under billedet)

Røget ål – én mere tak!

Præcision i hvert et snit
Stilen er her anderledes minimalistisk. Sushien er pyntet nænsomt med sesamfrø, hjemmelavet teriyaki-sauce og orange masago-rogn.

Alt smager, som det ser ud. Rent, præcist og elegant. Risen er essentiel i sushi (sushi betyder faktisk ris kombineret med riseddike) og skal tilberedes, så den er blød, men ikke klistret og tilsmages omhyggeligt med riseddike. Her vaskes den 5-6 gange før tilberedning for at få det bedste resultat. Perfekt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Enkelt og elegant hos Shan Kou

Foruden japansk øl får jeg selvfølgelig syltede ingefær og wasabi til. Sidstnævnte er krads som farmors sweater og bør bruges med forsigtighed. Med mindre man er Chunwei, som ejer restauranten: ”Jeg smører altid sushi helt ind i wasabi!”

Restaurant Jin Cun
Ligesom Shan Kou holder Jin Cun til på havnefronten. Kinesiske løve-drager holder vagt ved døren, og indenfor bliver jeg budt velkommen af storladne instrumentale klassikere på saxofon over højtalerne.

Jeg lader kokken bestemme min menu med blandede kaburimaki (inside-out med fisk eller avocado på toppen) og nigiri og tilføjer edamame-bønner og tangsalat, som har bid frem for den splattede version, man ofte ser.

 

Friskt og med forrygende tangsalat

Smag frem for alt
Også her kan du forvente det enkle udtryk. Som kokken siger: Sushi skal være enkelt. Det handler om smagen!”

Og smag er der masser af. Især nigiri er fint sammensat med tempereret fisk med den rette duft af hav – ikke havn. Avocadoen er cremet og perfekt med laks og knasende agurk. De friterede rejer er sprøde og har også her fået et svirp hjemmelavet chili-mayo. Tsingtao-øl sætter punktum.

Nigiri og kinesisk øl

Fisk er sundt, siger de, men efter tre velvoksne menuer trænger jeg til en håndmad. Altså den man spiser. Især fordi jeg alle tre steder fik sushi af en kvalitet, der gør det svært at levne. Næste gang, du craver sushi, kan du derfor roligt kigge imod Kina. Og Just Eat.