Foto: Café Salt.

Wow: Café får is med 10 kugler på menuen

Café Salt Vestre Fjordpark præsenterer den største is i hele Nordjylland.

Kan du spise en is med 10 kugler, to flødeboller, softice og guf? Nu kan du i hvert fald prøve. Hos Café Salt Vestre Fjordpark på Ralvej 24 har de nemlig fået en gigant af en isvaffel på menuen. Det skriver caféen på sin Facebookside.

Du kan købe Bademestervaflen, som iskollossen hedder, i caféens åbningstid i alle weekender, hvor der er godt vejr.

Følg med i åbningstiderne på Facebook. Prisen for dette dessertmåltid er 95 kroner, men mon der så ikke også er nok til to?