Foto: We Feat.

Lækkert: We Feat i Aalborg er klar med ny forårsjuice

I anledningen af foråret har We Feat i Aalborg lavet en ny, frisk juice, der er lavet af rød grape, gulerod, æble og friske mynte.

En juice, der kan hjælpe med vægttabet, der er rig på vitamin C, E og A, og som indeholder en masse gode antioxidanter. Det lyder måske for godt til at være for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det, hvad We Feat i Aalborg lover med deres nyeste juice.

The Bitter Sweet Symph hedder den – opkaldt efter en sang af det britiske rockband The Verve.

“Det er måske et sjovt navn, men drikken er både lidt sur og lidt sød, også var det bare noget, der kom til mig fra en klar himmel,” siger Frederik Leicht Løwe, der er medindehaver af We Feat.

En kombination af noget sundt og noget lækkert

I trit med We Feats mission om at alt på menuen skal være økologisk og næringsrigt, indeholder juicen også en masse sundt. Juicen er lavet af rød grape, gulerod og æble. Derudover indeholder The Bitter Sweet Symph også et skud frisk mynte.

“Vi har i lang tid gerne ville bruge rød grape, men den har været svær at skaffe i en billig, økologisk udgave,” siger Frederik Leicht Løwe.

Grapefrugten skulle efter sigende have en positiv effekt på vægttab. Derudover indeholder frugten en masse vitaminer, og mynten kan også have en gavnlig effekt på maven. Til trods for det sunde indhold betyder det dog ikke, at der er blevet gået på kompromis med smagen.

“Det er selvfølgelig stadigvæk væsentligt for os, at juicen smager godt. Vi prøver os frem og eksperimentere lidt. Nu har vi også lavet i juice i mere end otte år,” fortæller Frederik Leicht Løwe.

We Feat holder til på Boulevarden 12 i midten af Aalborg. Juicen koster – ligesom de øvrige drikke – 55 kroner per styk.