Tips til god madlavning – selv når du har travlt

Det kan er ikke altid lige let at nå at lave aftensmad, når man har en travl hverdag. Når man endelig kommer hjem efter en lang dag på arbejde og måske endelig har tid med børnene, er det fristende at ty til takeaway eller færdigretter. Det kan dog hurtigt blive både en usund og til tider også dyr vane. Så hvordan får du sneget mere hjemmelavet mad ind i hverdagen, uden at bruge mere tid i køkkenet?

Køb ind én gang om ugen

Hvis der er noget, der kan fylde meget i løbet af ugen, så er det både planlægning og indkøb af aftensmaden. Og derfor er det også et af de steder, hvor du har mulighed for at spare tid – det kræver blot en smule planlægning og struktur.

Brug gerne lidt tid i weekenden på at planlægge, hvad I skal spise til aftensmad i den kommende uge, og lav en indkøbsliste ud fra det. Det kan godt tage lidt øvelse, at få det hele med på én gang, men når først I er inde i rutinen, vil I opleve at I ikke skal bruge tid hver eneste dag på at finde på et måltid og derefter købe ind til det.

Du har også mulighed for at forberede nogle af ingredienserne på forhånd, såsom at skære alle grøntsager til hele ugen. Det kan hurtigt spare dig for tid i køkkenet når hverdagen først sætter ind.

Bestil en måltidskasse

Hvis du ikke har tid eller lyst til at planlægge og handle, kan en måltidskasse være en god løsning.

De indeholder som regel alle de nødvendige ingredienser til at tilberede et måltid, og nogle leveres endda direkte til din dør. Nogle måltidskasser sender alle ingredienser til dig, hvor andre kræver at du allerede har basisting som olie, pasta, mel og den slags. Nysgerrig? så læs mere her. Ofte er det eneste du skal gøre, er at følge opskriften og tilberede maden.

Gem rester i fryseren

En god huskeregel, når man har lidt ekstra travlt, er at man skal gøre det nemt for sig selv. Hvis du alligevel laver mad, kan du lige så godt lave ekstra og gemme resterne i fryseren. Så har du et helt måltid klar på selv de travleste dage. Du kan lave en ekstra stor portion og gemme halvdelen til en anden dag, eller blot gøre det til en vane at gemme jeres rester.