Foto: Tatashe

Aalborg Street Food The Lighthouse udvider med nyt køkken inspireret af caribisk og vestafrikansk mad.

Der findes allerede mad fra hele verden mad på Aalborg Street Food The Lighthhouse, ligefra pizza til sushi, og nu får de mange køkkener selskab af endnu et verdenskøkken. Til august åbner nemlig den caribiske og vestafrikanske grill Tatashe.

Tatashe er det lokale ord for rød peberfrugt og chili fra Kano-regionen i Nigeria, som er en grundlæggende ingrediens i de fleste saucer og aromatiske gryderetter i mange vestafrikanske lande – og derfor et helt naturligt navn for køkkenet, som også findes på Aarhus Street Food.

Det nye køkken serverer smagfuld og saftig grillet jerk-marineret svinekød og kylling samt oksekød vendt i krydret suya, som er peanut, ingefær og negro pepper. Alt sammen grillet over åben kulgrill for at få den helt rigtige smag.

Det serveres med med krydrede ovnbagte kartofler eller kokosris med kidneybønner samt forskellige eksotiske salater og frugt afstemt efter årstiden.

Tatashe er køkken nummer 16 på Aalborg Street Food The Lighthouse.