Foto: Pixabay.

Spansk restaurant i Aalborg inviterer til Winemakers Dinner

Fredag den 19. og lørdag den 20. januar får Restaurant D’Wine besøg af et spansk vinhus til Winemakers Dinner.

Kender du konceptet “Winemakers Dinner”? Det går ud på, at en repræsentant fra et vinhus besøger en vinbar eller en restaurant til en middag, hvor du kan smage flere af husets vine til forskellige retter mad.

Fredag den 19. og lørdag den 20. januar har du mulighed for selv at deltage i et sådant mad- og vinarrangement, når den spanske Restaurant D’Wine inviterer til Winemakers Dinner med det spanske vinhus Edetária.

Her får du serveret fire retter mad og smager syv forskellige vine. Til de første tre retter får du altså serveret både en rød og en hvid vin til maden.

Under middagen vil repræsentanten fra det spanske vinhus fortælle om de vine, du smager. Det koster 549 kroner at deltage, og du kan læse mere om, hvordan du tilmelder dig, her.