Søgaards Bryghus i Aalborg inviterer ølentusiaster i bryggerskole, hvor ølbrygning er på skemaet.
Søgaards Bryghus gentager successen og afholder igen bryggerskole for ølhunde og maltentusiater. Du skal sætte kryds i kalenderen den 18. maj klokken 18.30 til 21.00, hvor et spækket program venter dig.
Aftenen byder blandt andet på smagsprøver på seks forskellige øl samt info og tips fra husets egne bryggere. Du må endelig ikke glemme at møde op med god appetit på BÅDE ØL OG MAD. Du får nemlig også en gang stegt flæsk med persillesovs og gratis kaffe i løbet af aftenen. Det skriver Søgaards Bryghus på deres facebookside.
Prisen for en hyggelig aften med god stemning og masser af øl og mad på bryggeriet er 298 kroner. Du kan læse mere om, hvordan du tilmelder dig deres facebookside.