Foto: Douro Wine Bar

Vinbar lokker med sangriabuffet hver torsdag i juli

Nu kan du hver torsdag få sangriabuffet hos Douro Wine Bar i Aalborg.

Trænger du til noget koldt i sommervarmen? Vinbaren Douro Wine Bar på Danmarksgade 49 i Aalborg inviterer hver torsdag resten af juli til sangriabuffet fra klokken 17 til 23 for 250 kroner.

Du kan smage på fire hjemmelavede udgaver af den klassiske sangria. De fire udgaver er alle lavet med portugisiske vine og tilføjet forskellige frugter alt efter farve og smag. Du kan blandt andet smage på en sort sangria med en Ruby portvin og mørke frugter.

Hvis du er klar på sangriabuffet, kan du booke bord på vinbarens hjemmeside.