Onsdag den 22. august klokken 10 åbner Anettes Sandwich i Aalborg med lækkert åbningstilbud.
Er du til sprøde og friske sandwich, kan du godt begynde at glæde dig. Når Anettes Sandwich endelig inviterer inden for i deres nye sandwichbar i Friis Shoppingcenter i Aalborg, bliver det med et vanvittigt åbningstilbud til at fyre festen i gang. Du kan nemlig købe sandwich til 1 krone stykket mellem klokken 10 og 16.
Udover åbningstilbuddet, er der også en anden god grund til at være i god tid, da Anettes Sandwich giver gratis smoothies af mærket mySmoothie til de første 250 kunder.
Anettes Sandwich åbnede den første sandwichbar i Aarhus i 2004 og åbner nu den sjette sandwichbar i Aalborg. Du kan både købe Anettes Sandwich’ velkendte sandwich, men også salater og hjemmebagte muffins og cookies. Du kan læse mere om åbningen på Anettes Sandwich’ Facebook-side her.