Privatfesterne er blevet mere og mere populære den seneste tid. Det skyldes sandsynligvis Corona, som i flere omgange har fået satte en stopper for nattelivet rundt omkring i Danmark. Men danskere lader sig ikke slå ud så let, og derfor har man set et stigende antal af privatfester rundt omkring i landet.
En privatfest kan da også noget helt særligt. For det første er det i hjemlige omgivelser, og det er udelukkende med mennesker, som du holder af. Som vært styrer du jo selv gæstelisten, så du kan undgå at rende ind i nattelivets irriterende typer. Derudover er alkoholen langt billigere, og så kan du lave dine egne drinks. Der er nemlig ikke noget værre end diskotekernes drinks, der nærmest bare smager af sodavand, fordi alkoholen er sparet væk. Sidst men ikke mindst kan du også selv styre musikken. Så kan dig og dine gæster give den gas til lige nøjagtigt de rytmer og toner, som i holder allermest af.
Den rigtige alkohol
En privatfest er først vellykket, hvis der er tilstrækkelige mængder alkohol. Udover mængden skal det også helst være noget, som smager godt. En nytårsfest er automatisk en fiasko, hvis ikke den byder på et godt glas champagne. Og en mexicansk temafest er ikke vellykket uden rigelige mængder tequila. Hvis det bare er en almindelig privatfest, du skal have stablet på benene, så er alkoholen stadig vigtig. Tag udgangspunkt i dine gæsters præferencer og sørg for at købe ind til det. Hvis de foretrækker øl, så undgå at købe det billige sprøjt. Hvis de er til drinks så køb gerne ind, så der er lidt forskelligt at vælge imellem. Hvis du har store økonomiske begrænsninger, kan du selvfølgelig altid bede dine gæster om selv at medbringe alkohol.
Sådan skabes de bedste rammer for din fest
Om det er en temafest eller ej, så kan lidt festpynt gøre underværker. Det behøver ikke at være noget vildt og voldsomt, men hvis der bare er en lille smule, så virker det udadtil som om, at du har gjort en masse ud af det. Derudover kan det i forhold til musikken være en fordel, hvis du har lavet en playliste på forhånd. Ellers begynder dine gæster sandsynligvis at sætte forskelligt musik på og springe hinandens sange over. Det giver en dårlig stemning. Skriv derfor ud til dine gæster inden festen, at de kan tilføje numre til en fælles playliste.