Foto: Café Salt

Kæmpe is, poolparty og bål: Sankt Hans i Vestre Fjordpark

Den 23. juni kan du fejre Sankt Hans i Vestre Fjordpark.

Nu kan du snart nynne med på sensommervisen, når eventfirmaet Outfare inviterer til poolparty og fejring af Sankt Hans i Vestre Fjordpark på Skydebanevej 14.

Dagen starter ud et poolparty, hvor du hele dagen kan tage en dukkert eller slappe af ved stranden, imens du nyder en kold øl til festligt musik. Eventet foregår fra klokken 11 til 23, og det er gratis at deltage.

Is med 10 kugler
Du kan blandt andet nyde Nordjyllands største is ved Café Salt, som består af 10 kugler, softice, flødeboller og guf. I løbet af dagen kan du også købe lækker mad og forfriskninger som øl og cocktails.

”Vi vil gerne skabe et samlingspunkt for både store og små med en let festlig stemning, hvor man kan komme ud og møde nye mennesker. Vi håber på at folk får en god dag, og nyder Sankt Hans bålet i det natursmukke område,” siger direktør Daniel Mogensen

Hele dagen kulminerer klokken 19.30 med et stort Sankt Hans bål og en båltale af Mads Sølver.