Foto: Othello Bageriet

Othello Bageriet i Aalborg tilbyder nu kage i små tapasstørrelser

Er du vild med kage, og har du altid svært ved at vælge, hvilken kage du helst vil have? Så er det her en nyhed for dig. Hos Othello Bageriet på Christiansgade 35
kan du lige nu få stillet kagesulten med forskellige kager i tapasstørrelse.

”Vores kagetapas er let og lækker, og så indeholder kagerne friske bær og mousser, der er tilsat den reneste sommer med frugter som jordbær og passion”, siger bagermester Torben Kjeldal.

Du kan vælge mellem fem forskellige kager, og Othello Bageriet anbefaler tre kager per person. Du kan blandt andet få en kage med jordbærmousse og en svampet chokoladebund, eller et kransekagestykke med jordbær på toppen.

Tre kager for 32 kroner

Det nye kagetapas bliver en fast del af bageriets sortiment, med løbende udskiftning af forskellige kagevarianter. En kage i tapasstørrelse koster 12 kroner, og du kan få tre kager for 32 kroner.

Othello Bageriet har åbent mandag til fredag fra klokken 5.30 til 17.30 samt lørdag og søndag fra klokken 5.30 til 16.00.

DEL
Dessertelskende kommunikationsstuderende med ikke kun én sød tand, men et helt tandsæt af søde tænder. Chokolade og bland selv slik er opskriften på en god dag. Studerer Kommunikation og Mediestrategi på Via University College.