Foto: Pixabay.

Så er der fisk: Nyd en lækker buffet med fisk og skaldyr

Lørdag d. 9 juni kan du komme til fisk og skaldyrsbuffet på Restaurant Fusion.

Snart kan du mæske dig i alt godt fra havet, når Restaurant Fusion på Strandvejen 4 tilbyder en overdådig buffet den 9. juni fra klokken 12 til 15.

Det koster 495 kroner at deltage, og prisen er inklusiv en appetizer med en halv dansk hummer og et glas bobler.

Buffeten indeholder et stort udvalg af det bedste havet kan tilbyde. Du kan blandt andet få franske østers, dampede blåmuslinger, krabbeklør, pil selv rejer, jomfruhummerhaler og sashimi med laks.

Buffet med det hele
Du får også en sommersalat, rustikke pommes frites og hjemmebagt brød, som tilbehør til fiske og skaldyrsbuffeten. Buffeten indeholder også dessert med is eller sorbet. Du kan se hele menuen på Restaurant Fusions hjemmeside.