Restaurant Bla Bla har fortsat 30 procent rabat på menukortet i marts måned.
Gik du glip af 30 procent rabat på hele menukortet hos Restaurant Bla Bla på Vesterå 3 i januar og februar? Så kan du være helt rolig: Du har nu også hele marts måned til at nyde den gode rabat. Det skriver Bla Bla på Facebook.
Hos Restaurant Bla Bla – der er café, restaurant og natklub i én – kan du blandt andet nyde en brunchtallerken bestående af scrambled eggs med laks, yoghurt med mysli, lun leverpostej med sprød bacon og smørristede champignons, amerikanske pandekager, oste med kompot og frisk frugt serveret med en valgfri kaffe og brød til en marts-pris på 94,50 kroner.
Du kan også sætte tænderne i blandt andet en omgang indbagt hummersuppe med krebs og rejer, en Mexiburger med salat, avocadocreme, hot’n’spicy tomatsalsa, rødløg og jalapeños eller en æbletærte med håndrørt softice.
Restaurant Bla Bla har åbent mandag til torsdag fra klokken 11 til 23, fredag og lørdag fra klokken 11 til 03 og søndag fra klokken 10 til 15.