Restaurant Applaus har fået nye retter på menukortet.
Restaurant Applaus, Ved Stranden 9, har tilføjet nye retter til menukortet. Restauranten følger nemlig sæsonens råvare, hvorfor de hver sjette uge skifter menuen.
Du kan for eksempel lige nu få broccoliskud i tempura med røget marvskum til 55 kroner. Ydermere kan du smage på barbecue grisekølle med løg, løgcreme, røget marv og croutone, som koster til 125 kroner. Til dessert kan du nyde smagen af solbærsorbet, hvortil der kommer chokoladecreme, blåbær og purløg. Retten koster 85 kroner. Selvom den nye menu kun har været serveret i to dage, har Restaurant Applaus fået utrolig god respons.
“Vi har især fået rigtig god feedback på vores grillede mini grisekølle. Udskæringen har vi brugt før, men udklædingen er anderledes. Gris er normalt en pudsig spiller, for hvis man eksempelvis får fillet, kan man risikere, at det bliver tørt, hvorimod grisekølle er mørt og lækkert,” siger ejer af Applaus, Mads Hyllested.
A la carte og 10-retters
Der er 14 retter at finde på Applaus’ a la carte menu. Ud af de 14 er der 4 retter, der aldrig bliver taget af menuen, hvilket er forårsrulle med confiteret and, havtaske, foie gras og restaurantens lækre osteanretning. De resterende 10 nye retter er på Applaus’ 10-retters servering, som koster 395 kroner per person. Du kan derfor altid regne ud, hvilke retter, der indgår i den famøse ’10 servering’. Du har også mulighed for at tilkøbe dig en drikkevaremenu til 375 kroner pr. person, som går rigtig godt til restaurantens 10-retters.
Du kan læse mere om deres nye menukort her.