Lagkagehuset

Vild nyhed: Lagkagehuset åbner i Aalborg

I april 2019 slår Lagkagehuset dørene op i Magasin Aalborg.

Er du også vild med lækkert brød, søde kager og god kaffe, så kan du godt begynde at glæde dig. I april næste år åbner Lagkagehuset i Magasin i hjertet af Aalborg, så er der ikke er langt til søde fristelser og sunde salater.

”Vi forventer, at Lagkagehuset åbner i begyndelsen af april 2019, men det kræver en kæmpe opbygning, så den endelige åbningsdato er ikke fastsat. Lagkagehuset er i forvejen en rigtig god samarbejdspartner i vores 3 største huse, og brandet passer til vores profil. De giver vores gæster et godt break, når de shopper,” fortæller Head of Food i Magasin, Ricky van Overeem.

Café-stemning på Nørregade
Lagkagehuset åbner på Nørregade med facade ud mod torvet, og foran bageriet kommer der et areal, hvor gæsterne kan sidde, når det er godt vejr.

“Lagkagehuset får fuldt sortiment, og der bliver også solgt fadøl som en del af den udvidede café, ” siger Ricky van Overeem.

Du kan godt sætte et kryds i kalenderen allerede nu, da Magasin Aalborg byder Lagkagehuset velkommen med en stor åbningsfest. Du kan læse mere om Lagkagehuset her og følge med på Magasins Facebook-side her.