Den vietnamesiske restaurant Pho Viet lukker i slutningen af september.
Hvis du er én af de mange kunder, der har har nydt godt af Pho Viets vietnamesiske specialiteter ved Nytorv, er der desværre dårligt nyt: I slutningen af september lukker restauranten.
Den familiedrevne restaurant forklarer, at de er blevet nødt til at tænke på familiens velbefindende.
“Da restauranten er familiedrevet og kun består af vores egen lille kernefamilie, er vi nu kommet til den tid, hvor vi bliver nødt til at tænke på os selv og heraf også vores helbred,” skriver restauranten om årsagen til lukningen på Facebook.
Kunderne ærger sig
Restauranten har eksisteret siden 2011 og efterlader en række kunder, der ærger sig over nyheden.
“En rigtig dårlig nyhed. Holder utrolig meget af jeres mad. Altid god og lækker mad og fantastisk betjening,” skriver for eksempel Louise Gaardbo i en kommentar til lukningen på Facebook.