Foto: Brdr. Price

Brdr. Price går sommeren i møde med en helt ny sommermenu fyldt med klassiske retter fra både det danske, franske og italienske køkken.

Rødgrød med fløde – der findes næppe noget mere sommerligt. Derfor er den danske sommerklassiker selvfølgelig også med på det nye sommerkort hos Brdr. Price på C. W. Obels Plads. Men det er dog i en særlig Brdr. Price version, for “vores er ikke siet, men med hele bær i,” som de skriver på Facebook.

På sommerkortet finder du også lækre retter som helstegt fladfisk, der serveres med brunet smør, friske urter og nye små kartofler; skinkeost, som er Price-brødrenes bud på vesterhavsost og skinke i skøn forening og stegt kalvebrissel serveret på ærter française.

Restauranten, der har fokus på det klassiske bistrokøkken, har naturligvis også vichyssoise på det nye sommerkort – den klassiske fransk-amerikanske suppe basseret på kartofler og porrer, der serveres iskold.

Du kan læse meget mere om Brdr. Price nye sommermenu her.

Velbekomme!