Pixabay

Grill på vietnamesisk: Ny grillbar er åbnet i Aalborg

Thien Nhi Grill er åbnet på Kastetvej 61 i Aalborg.

Er du til klassisk vietnamesisk mad, eller vil du hellere have en omgang traditionel dansk grillmad, så kan du få det hele hos nyåbnede Thien Nhi Grill. Det skriver Aalborg:nu.

”Jeg vil gerne have, at der er noget for enhver smag, så derfor vælger vi at have både kinesiske og danske retter på menukortet også,” siger ejeren af Thien Nhi Grill, Thi Bich Tuyen Dinh til Aalborg:nu.

Selvom Thi Bich Tuyen Dinh bevidst har valgt ikke kun at tilbyde vietnamesisk mad, så har det vietnamesiske køkken en helt speciel plads i hendes hjerte.

”Men jeg glæder mig sådan til at servere rigtig vietnamesisk mad som min farmor lærte mig at tilberede,” fortæller Thi Bich Tuyen Dinh.