Foto: Holy Cow

Ifølge eget udsagn er Holy Cow Aalborgs bedste burgerjoint, og nu lanceres en ny burger med stegt kuller.

Hvis du trænger til at hvile fødderne efter mange timers shopping i Aalborg Storcenter, er det fristende at besøge burgerjointen Holy Cow, der ligger i Shoppen lige ved siden af.

Og med den nye In Season Burger er der endnu en god grund til at kigge forbi. Hovedingrediensen er sprødstegt kuller, og burgeren er desuden fyldt med en lækker chunkey tatar sauce med kapers og purløg samt syltede rødløg. Og så er den naturligvis samlet i en sprød hjemmebagt burgerbolle.

Menukortet hos Holy Cow skifter løbende alt efter udbud og efterspørgsel, og når der kommer idéer og inspiration udefra. Burgerne laves helt fra bunden med blandt andet hjemmebagte burgerboller og hjemmesyltede agurker – og de serveres naturligvis med hjemmelavede fritter i forskellige varianter.