Når aftenen derhjemme slår restaurantbesøget

Fredagsaftener i Aalborg ser anderledes ud end for bare relativt få år siden. Flere vælger at starte weekenden hjemme i sofaen med en film, måske en omgang live casino eller bare noget musik i baggrunden. Hvis der altså overhovedet er planer om at gå i byen, er det generelt først senere på aftenen, at planerne eventuelt folder sig ud. Det interessante er, at maden har fulgt med i det skift. Takeaway handler ikke længere om den halvkolde pizza, man får, fordi man er for doven til at lave mad. Det handler om restauranter, der har indset, at folk faktisk foretrækker deres mad derhjemme, og som har tilpasset sig efter det.

Emballagen er blevet lige så vigtig som maden

Flere restauranter bruger nu næsten lige så lang tid på at pakke maden som på at lave den. De har fundet ud af, hvilke bakker der holder temperaturen, hvordan sovs skal pakkes separat, og hvordan man forhindrer, at salaten bliver smattet. Det lyder banalt, men det er ofte forskellen på, om maden er god eller middelmådig, når man åbner den.

Nogle steder pakker i lag, så ingenting blander sig, før det skal. Andre sender sovs og pasta i separate beholdere, så konsistensen er i orden, når man varmer det. Det koster lidt ekstra i både materialer og arbejdskraft, men folk betaler åbenbart gerne for ikke at få en lunken røre.

Tilliden til håndteringen

Fødevarestyrelsen kontrollerer heldigvis alle restauranter ens, uanset om maden spises i restauranten eller hjemme. Smiley-ordningen gør det nemt at se, hvem der har styr på tingene. De fleste steder i Aalborg klarer sig heldigvis ret fint, men systemet betyder, at folk nemmere kan bestille takeaway uden at bekymre sig om håndteringen. Den tryghed er vigtigere, end mange tror. Det er nemmere at bruge penge på takeaway, når man ved, at standarden er i orden, og at maden er håndteret ordentligt hele vejen.

Forskellige løsninger til forskellige behov

Nogle aftener skal det være helt nemt. En pizza, burger eller sandwich, der kan klares uden det store. Andre gange vil man have lidt mere variation. Måske lidt tapas eller flere forskellige retter. Og så er der dem, der vil have det hele, næsten som en buffet bare derhjemme.

Restauranterne har indrettet sig efter de forskellige behov. Nogle holder fast i det klassiske smørrebrød og dagens ret uden pjat. Andre har lavet deres “all you can eat”-koncept om, så det fungerer i takeaway-form med separate bakker og instruktioner til opvarmning. Hver restaurant finder sin niche og leverer på den.

Det, der er fælles, er, at kvaliteten skal holde hele vejen hjem. Mørt kød skal stadig være mørt. Sprødt skal stadig være sprødt. Varmt skal stadig være varmt. Det kræver omtanke og bedre løsninger end bare at smide det i en papkasse. Og for dem, der stadig vil spise ude uden at bruge en formue, findes der heldigvis også budgetvenlige restauranter i Aalborg.

Pengene bruges anderledes

Folk går ud færre gange end før, men vælger nu ofte bedre oplevelser, når de gør. I stedet for at spise ude hver weekend sparer mange altså op til færre, men mere mindeværdige restaurantbesøg. Resten af tiden kan klares derhjemme med madlavning eller takeaway, der stadig er godt, men som genrelt er en kende billigere end et restaurant..

Det presser restauranterne til at levere ordentlig kvalitet på deres takeaway. De steder, der bare sender noget halvhjertet ud, mister kunderne hurtigt. De steder, der investerer i emballage, holder kvaliteten og leverer det, de lover, får de tilbagevendende kunder. Og det er med en vis sandsynlighed dem, der overlever, når færre folk spiser ude.

Fordelen ved at spise ude er blevet mindre, når kvaliteten hjemme er næsten lige så god. Folk vælger stadig restauranten til særlige lejligheder som fødselsdage eller første date. Men til den almindelige fredagsaften giver takeaway bedre mening for mange. Og mange af restauranterne har, med god grund, indrettet sig efter det ved at gøre deres takeaway til noget, der faktisk er værd at betale for.