Foto: Pixabay.

Så er der varm kakao med daim-softice hos crêperie i midtbyen

Crêperiet Maggia Mae på Boulevarden 1 har fået en varm kakao med daim-softice på menukortet.

Det er højsæson for juleshoppingen i disse dage, og det kan være en kold fornøjelse. Heldigvis er det et problem, der er råd for.

Du kan eksempelvis svinge forbi crêperiet Maggie Mae på Boulevarden 1, hvor du kan slubre en varm omgang kakao med intet mindre end daim-softice og et vaffelrør i dig.

En sådan sag koster 49 kroner, og skal der lidt spiseligt til også, kan du jo passende købe dig en crêpe – for eksempel en med banan og nutella til 60 kroner.

Du kan undersøge Maggie Maes menukort nærmere her.