Foto: Pixabay.

Lækkert: Isbod med italienske fristelser åbner i Aalborg

I starten af maj åbner den nye isbod Pico Bello med italiensk gelatto i Østerågade 4C ved hyggelige Gammel Torv i Aalborg.

Nu kan sommeren bare komme til Aalborg, når isboden Pico Bello åbner i maj. Isboden har omkring 18 forskellige varianter, der inkluderer en masse forskellige slags gelatto, sorbet og vegenske is. Derudover kan du lave sin helt egen byg selv-is, en såkaldt stick, hvor du selv vælger din isvariant og toppings.

“Vi laver alt vores is selv og fra bunden af. Der er ikke noget, der er færdigkøbt. Hvis der kommer kunder ind med allergi, så har vi fuldstændig styr på opskriften og ved, hvad der er i. Det har også noget at gøre med, at jeg kan få lov til at styre det hele selv og lave den is, jeg godt kan lide.” Det fortæller Flemming Thue Nielsen, der ejer Pico Bello.

Flemming Thue Nielsens iseventyr startede i Italien, hvor han blev vild med den silkebløde gelatto. Herefter tog han på islavningskursus i Bologna og lærte af de bedste fra faget. Resultatet kan du smage i Pico Bello. Hold øje med åbningsdatoen her på siden.