Aalborgensernes top 5 over byens bedste italienske spisesteder har La Locanda helt i top.
Det italienske køkken er meget mere end blot pizza og pasta, og der er rig mulighed for at smage andre klassiske retter fra det italienske køkken i Aalborg. Og spørger du brugerne hos Tripadvisor, er de ikke i tvivl om, hvor det bedste italienske køkken i Aalborg er.
Det er hos La Locanda, der ligger ved C.W. Obels Plads i midtbyen.
“Maden var fortræffelig! Ren smag, nydelse for øje og gane! Meget behagelig betjening, oplysende, “easy going” uden at være “klæbende”. Denne restaurant er virkelig et besøg værd!!” skriver brugeren isabellerosdam under overskriften “Udsøgt mad i skønne omgivelser!”
“Vi fik 5 lækre retter med 5 forskellige glas vin tilpasset dertil. Mad lavet fra bunden og yderst kompetent tjener. Ægte italiensk stemning,” skriver Camilla T, der spiste på La Locanda i juni måned og har givet restauranten fem ud af fem stjerner.
Der er ingen tvivl, når man blader gennem de mange brugeranmeldelser – aalborgenserne er begejstret. Men det er de professionelle madanmelderne også. I 2016 kårrede Den Danske Spiseguide blandt andet La Locanda som Årets Spot med ordrene:
“Autencitet, form & historik, vin & mad, respekt for sæson, familiær atmosfære præger oplevelsen af måltidet på La Locanda, Aalborg.”
En skjult perle i Aalborg
På de efterfølgende pladser på toplisten over italienske spisesteder i Aalborg finder vi Il Ristorante Fellini i Vesterå og Sticchi’s på Kastetvej.
“Utrolig hyggeligt sted, dejlig gårdhave, utrolig venlig og opmærksom servering af mange lækre retter, mad og vin i topklasse, absolut et besøg værd, men husk at bestille bord,” skriver brugeren Kjel2412 blandt andet.
Mens en anden anmelder på Tripadvisor giver følgende følgende ord med på vejen:
“Man går aldrig skuffet fra Fellini. Middag i gårdhaven om sommeren er en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for. En skjult perle i Aalborg. Autentisk italiensk køkken. Høj kvalitet og fornuftige priser.”
Sticchi’s, som bager deres pizza’er i en ægte italiensk pizzaovn, der fyres op med træ, får også gode ord med på vejen blandt brugerne på Tripadvisor.
“Nu kommer jeg en del i Italien, og kender efterhånden en masse gode spisesteder dernede. Sticchi’s er et af ganske få i Aalborg, som ER som at være i Italien. Super god mad!!” skriver Martin eksempelvis.
Top 5 over italienske spisesteder i Aalborg: