Caféministeriet gentager succesen og byder igen i år på juletapas fra fredag den 11. november.
Er du på forhånf kørt død i den traditionelle julefrokost? Så kan du prøve Caféministeriets juletapas på Møllegade 19, hvor du får spansk tapas med et strejf af dansk jul.
Caféens juletapas bliver serveret hver fredag og lørdag i perioden fredag den 11. november til lørdag den 16. december. Du kan selv vælge, om du vil spise fra klokken 17 til 19 for bare 155 kroner, eller om du vil bruge hele aftenen på caféen med tapas fra klokken 19.30 til 22.30 for 195 kroner.
Tapassen skal naturligvis skylles ned med vin, og caféen tilbyder hele otte slags i en vinbar stillet op til anledningen.
“Du kan smage fire rødvine, tre hvidvine og en rosé. Vinene vil være linet op og stå klar, så du kan smage dem alle. Du snupper et glas og kan studere flasken – eller spørge tjeneren til råds, hvis du vil have det bedst mulige match mellem mad og vin,” forklarer indehaver af Caféministeriet Martin Klyvø.
Vinbaren koster 155 kroner fra klokken 17 til 19 og 195 kroner fra klokken 19.30 til 22.30 – og så må du drikke alle de glas, du vil!
Ingen fast menu
Er du nysgerrig på, hvad sådan en juletapas indeholder? Så bliver du nødt til at troppe op og smage selv!
Retterne skifter nemlig fra gang til gang – og nogle gange endda også flere gange i løbet af aftenen.
“Det er en del af charmen, at der ikke er nogen fast menu. Det bliver også brugt som en god øvelse for vores kokkeelever, der får lov til at prøve kræfter med tilberedninger, der ikke normalvis er på menukortet,” siger Martin Klyvø.
Du kan læse mere om Caféministeriets juletapas-aftener her. Lyder det som noget for dig, er det en god idé at bestille bord i god tid, da pladserne til caféens tidligere tapasaftener er blevet revet væk.