Fredag den 24. november kan du i anledning af Black Friday få burgere med sorte burgerboller hos burgerrestauranten Holy Cow i Shoppen.
Det kræver energi at komme levende igennem en omgang Black Friday-shopping – og den energi kan du passende indtage i form af en burger fra burgerrestauranten Holy Cow i shoppingcenteret Shoppen.
I anledning af Black Friday fredag den 24. november er alle restaurantens burgerboller nemlig helt sorte.
“Vi vil gerne lave noget sjovt og anderledes til Black Friday, og derfor farver vi vores burgerboller kulsorte. Vi gjorde det samme sidste Black Friday, og vores gæster var vilde med det – så vi gentager successen,” fortæller restaurantchef Kristina Vad Nørmølle.
Farvet med blæksprutteblæk
Er du nervøs for, hvordan sådan en sag smager, kan du være helt rolig. Kristina Vad Nørmølle forsikrer, at burgerbollerne smager, som de plejer:
“Vi har farvet burgerbollerne sorte med blæksprutteblæk, og det kan ikke smages.”
Skal menuen være helt sort, kan du skylle burgeren ned med en sort lakrids-shake til 52 kroner, som restaurant Holy Cow også sælger til dagens anledning.
Du kan læse mere om restaurant Holy Cows Black Friday-burgere her.