Pasta i Aalborg: Her finder du de ægte pasta-perler

En italiensk pastaret er altid en sikker vinder, når du skal vælge, hvad du skal spise i Aalborg. Her er gode bud på, hvor du kan nyde din næste pastaret i Aalborg.

Læs også: Italienske spisesteder i Aalborg

Restaurant Azzurra – Lækker pasta leveret til døren

Azzura (Pasta i Aalborg)
Foto: Azzuras Instagram

Navnet Azzurra forbinder mange aalborgensere ofte med lækre pizzaer, men både på Azzurras restauranter og som take away kan du også få ægte, italienske pastaretter, som smager himmelsk! Nyd en en ægte carbonara med ristet bacon, fløde, parmesan og æggeblomme i restaurantens smukke omgivelser.

Vil du hellere nyde maden derhjemme, så kan du få bragt pastaretter lige til døren. Restauranten er desuden kåret som Byens Bedste TakeAway 2022.

Azzurra sætter en dyd i at hylde det højtelskede italienske køkken. Netop derfor bruger de gode råvarer og gamle italienske opskrifter til at forberede maden. Er du studerende, og har du brug for en pause fra bøgerne, så kan du med ro i sindet nyde Azzurras mad.

Hos madstedet behøver du nemlig ikke at have den store pengepung frem, hvis du ønsker en bid af Italien. Restaurantens røde vægge, friske blomster og hyggelige billeder skaber en dejlig stemning, som giver dig lyst til at komme igen.

Adresse: Jens Bangs Gade 15 – 9000 Aalborg & Kjellerups Torv 3, 9000 Aalborg
Website: azzurra.dk/

Spiret – Lækker pasta i Aalborg

Spiret (Pasta i Aalborg)
Foto: Spirets Instagram

Kom indenfor hos Café Spiret og få en velfortjent frokostpause. Caféen er indrettet i lyse farver med hyggekroge og store vinduer, som skaber nogle skønne omgivelser. Stedet serverer delikat mad for enhver smag.

Hos Spiret kan du sætte tænderne i en lækker kyllingepasta. Her er papperdelle pasta vendt i creme af hvidvin og parmesan med lækker kylling på toppen.

Som bonusinfo kan vi også fortælle, at den hyggelige café har et fantastisk brunchkoncept. Blandt en masse skønne retter kan du selv kombinere netop den morgenmad, som du ønsker. Vi er glade for, at Spiret har et lækkert menukort med mange gode valgmuligheder.

Adresse: Boulevarden 24 st tv, 9000 Aalborg
Website: spiretaalborg.dk/

SanGiovanni – Ægte italiensk pasta i Aalborg

SanGiovanni (Pasta i Aalborg)
Foto: SanGiovannis Instagram

Få en italiensk oplevelse på hjørnet af Vesterbro og med indgang hos Vingårdsgade i Aalborg. På fortovet foran restaurant SanGiovanni står små borde med rødternede duge, hvor du kan nyde sensommersolen og skønne, italienske specialiteter.

Har du lyst til italiensk på en regnfuld dag, så tøv ikke. Hyggen og den italienske stemning fortsætter indenfor. Det dejlige madsted serverer en masse mad. Du kan blandt andet få en 3-retters menu, pizzaer og ikke mindst frisk pasta.

Udover at være en skøn restaurant, så byder SanGiovanni også på Private Dining i de smukke lokaler i kælderen. Det er endda også muligt at bestille takeaway hos SanGiovanni.

Adresse: Vesterbro 46, 9000 Aalborg
Website: sangiovanni.dk/sider

ll Ristorante Fellini – Italiensk pasta i Aalborg

Italiensk hygge (Pasta i Aalborg)
Foto: II Ristorante Fellinis Hjemmeside

Ristorante Fellini byder dig velkommen til et italiensk univers med mad, som er lavet med en god portion kærlighed. Restauranten er opkaldt efter den berømte filminstruktør Frederio Fellini. Hans kærlighed til Italien var stor og samme kærlighed deler ejerne af Ristorante Fellini. Når du træder ind i restauranten får du en varm velkomst fra stedets italiensktalende og venlige tjenere.

De fint dækkede borde med levende lys og stemningsskabene billeder på væggene er med til at skabe hyggelige omgivelser hos det lille madsted. Restaurantens sprøde stenovnspizzaer og pastaretter er i høj kurs blandt stedets lokale gæster. Sæt tænderne i den friske raviolacci, lasagne eller spaghetti, som du kan få med lækre grøntsager, røget laks eller alla cabonara.

Forkæl dine smagsløg, imens du nyder solskinsvejret i stedets gårdhave, som sender tankerne tilbage til Italiens charmerende gader. Det hyggelige madsted tilbyder kvalitetsspiseri til små priser, så alle kan være med. Vi elsker Ristorante Fellini for deres lækre italienske mad og dejlige atmosfære.

Adresse: Vesterå 13, 9000 Aalborg
Website: fellini.dk/

Doticelli – Pasta med et twist i Aalborg

Doticelli
Foto: Doticellis Instagram

Hos Doticelli elsker de pasta, og du finder dem selvfølgelig i hjertet af Aalborg. Her får du velsmagende pastaretter i alle afskygninger lige fra den klassiske bolognese til mere unikke kombinationer. Uanset hvilken ret, du vælger at sætte tænderne i, vil du dog altid være sikret en lækker og cremet pasta, der er blevet tilberedt med italiensk kærlighed hos Doticelli.

Du har også muligheden for at opleve forskellige smagskombinationer og lækkert fyld, der blandt andet indebærer tigerrejer med kimchi sriracha sauce, eller svinekød. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at du med et besøg hos Doticelli vil kunne få pasta med et dejligt twist, hvis det er det, du ønsker.

Hos Doticelli står de nemlig altid klar til at servere pragtfuld pasta til dig.

Adresse: Reberbansgade 20, 9000 Aalborg
Website: doticelli.dk/

YUMMY PASTA – Tag Italien med hjem

YUMMY
Foto: YUMMY PASTAs Instagram

Er du typen, der elsker enkle koncepter, når du skal bestille takeaway? Så er YUMMY PASTA lige noget for dig. Pasta-stedet tilbyder nemlig kun takeaway, og de gør det på en helt simpelt måde. Her arbejder de med et såkaldt ‘pick and mix’-koncept, hvor du kan vælge tre typer af pasta og mixe det med din yndlingssauce. Når du mixer din bestilling, kan du vælge mellem 3 forskellige pastatyper og 10 forskellige saucer, så du har rig mulighed for at smage dig gennem lidt af hvert.

Selvom YUMMY PASTA tilbyder et stort udvalg, går de dog på ingen måde på kompromis med kvaliteten, da alt deres mad laves helt fra bunden. Derfor bruger de selvfølgelig de bedste italienske råvarer, så du kan tage den autentiske smag af Italien med hjem.

Samtidig kan du også opleve overkommelige priser, da YUMMY PASTA gerne vil henvende sig til hele Aalborg.

Adresse: Bispensgade 27B, 9000 Aalborg
Website: yummypasta.dk/

Impasto – Autentisk italiensk pasta i Aalborg

Impasto
Foto: Impastos Instagram

Impasto i Aalborg er et moderne italiensk spisested, hvor pastaen spiller en central rolle. Her kombineres klassiske opskrifter med kreative detaljer og høj kvalitet i både råvarer og tilberedning.

Menuen byder på et hav af lækre pastaretter, så der skulle gerne være noget for enhver smag. Pastaen er perfekt tilberedt, og saucerne er afstemt, så hver ret fremstår smagfuld og balanceret.

Impasto er oplagt til både en hyggelig middag og en hurtig, velsmagende frokost – et sted hvor smagen af Italien virkelig kommer til sin ret.

Adresse: Jomfru Ane Gade 16, 9000 Aalborg
Website: Ingen, men tjek deres Instagram