Guf og Kugler - Aalborg

Mums: Isbutik på Slotsgade lokker med ny jule-is

Guf og Kugler på Slotsgade 2 har sendt en ny is på gaden.


Er du vild med is hele året rundt, så er isbutikken Guf og Kugler et sandt paradis for dig. Isbutikken er ikke lukket ned i vintersæsonen, og nu er Guf og Kugler klar med en ny jule-is med navnet ”Cherry Christmas”.

”Isen er udarbejdet i samarbejde med vores isleverandør Kastbergs og er håndlavet på økologisk mælk og fløde. Den består af mandelsplitter og Amarena-kirsebær og er en cremet is, der smager ligesom risalamande,” siger medindehaver og Ismutter, Charlotte Korsholm.

Isen er som skabt til dig, der ikke er så vild med traditionel risalamande lavet på ris, men som stadig gerne vil nyde smagen af mandler og kirsebær. Guf og Kugler regner med at kunne følge med i produktionen af isen frem til den 23. december, hvor isbutikken går på juleferie. Er du blevet helt lækkersulten, kan du følge med på siden her, hvor der kommer flere jule-is i fremtiden.