Grillen Burgerbar har slået dørene op på Ved Stranden.
Saftig bøf, sprød salat og en bolle med bid. Der er ikke meget, der kan slå en god burger – og nu er endnu en spiller kommet til byen. Burgerkæden Grillen Burgerbar åbnede nemlig i april et spisested på Ved Stranden.
Og det går tilsyneladende strygende, hvis man kaster et blik på burgerbarens Facebook-side:
“Der har været travlt siden åbningen, og vi er overvældede over, at så mange har valgt at lægge vejen forbi,” skrev burgerkæden i slutningen af april.
Friskhakket kød fra fritgående kvæg
Grillen Burgerbar slår sig blandt andet op på bøffer af friskhakket kød fra fritgående Hereford-kvæg, som ikke har været i nærheden af hormoner og antibiotika.
Burgerne har catchy navne som John Doe, The Pablo Project, Treat Me Good og The Loofah. Sidstnævnte er vegetarisk.
Grillen Burgerbar har også fire restauranter i København og en enkelt i Aarhus.