Foto: Aalborg Chokoladen.

Salling giver gratis chokoladesmagsprøver

Stormagasinet Salling er torsdag den 7. og fredag den 8. december klar med gratis smagsprøver på blandt andet Aalborg Chokoladen fra klokken 13 til 18.

Står den på juleshopping torsdag den 7. eller fredag den 8. december? Så er det værd at overveje at kigge forbi stormagasinet Salling på Nytorv 8.

Supermarkedet Salling Super giver nemlig gratis smagsprøver på lækkerier fra blandt andet Lakrids by Johan Bülow, Summerbird, Vahlrona, Karamelleriet og Aalborg Chokoladen.

“Vi vil gerne give vores kunder gode oplevelser og især forkæle dem her i juletiden. I Salling Super har vi byens største udvalg af lækre specialiteter, så vi afholder et arrangement, hvor vores kunder kan smage på udvalget og blive inspireret til de hyggelige timer her i julen,” udtaler afdelingschef i Salling Super Lars Skaaning i en pressemeddelelse.

Det sker fra klokken 13 til 18, og Salling skriver desuden i pressemeddelelsen, at nogle af leverandørerne bag produkterne vil være til stede i løbet af dagen.