Restaurant Fusion på Strandvejen 4 byder efterårsferien i uge 42 velkommen med tilbud til hele familien.
Den famøse uge 42 er lige rundt om hjørnet, og det er tid til at planlægge kvalitetstid med hele familien, en god ven eller kæresten. Måske skal I besøge Restaurant Fusion, der står klar med gode tilbud på sushi og gourmet. Det skriver restauranten her.
Skal du have børnene med på restaurant, uden at det bliver en vanvittig dyr fornøjelse, så er der halv pris for børn under 10 år fra mandag til torsdag i uge 42. Tilbuddet gælder for alle restaurantens menuer og retter med undtagelse af Sushi Deluxe Menuen.
Sushi i lange baner
Normalt koster Restaurant Fusions Sushi Deluxe Menu 475 kroner, men fra mandag til fredag i efterårsferien er den sat ned til 355 kroner. Menuen består af 30 stykker sushi, der blandt andet tæller 8 stykker lækker nigiri og er for 2 personer, så den gør sig glimrende til en date-night.
Restaurant Fusion har åbent fra 17 til 24 fra mandag til lørdag, så der er god tid til en god restaurantoplevelse. Du kan læse mere om restauranten her.