Foto: D'Wine Bar.

Spanske fornemmelser: Drik sangria for 30 kroner i Algade

D’Wine Bar i Algade tilbyder sangria til 30 kroner resten af oktober.

Er du heller ikke helt klar til at give slip på sommeren?

Så kan du kigge forbi D’Wine Bar i Algade 54, der resten af oktober serverer dig en lækker sangria til kun 30 kroner.

Vinbaren holder åbent onsdag til lørdag fra klokken 16 alle dage – undtagen fredag, hvor du allerede kan kigge ind klokken 14.30. Du kan alle dage drømme dig tilbage til sommertiden med din nyindkøbte sangria i hånden indtil klokken 18.

At det netop er sangria, du kan slubre i dig for bare 30 kroner, har D’Wine Bars følgere på Facebook selv været med til at afgøre – baren satte nemlig mandag den 2. oktober en afstemning i gang, hvor sangria battlede mod en varm omgang glögg til samme pris. Her blev det altså den sommerlige drink, der vandt følgernes hjerter.