Douro Wine Bar på Danmarksgade 49 har udeservering den 18. august til Bloody Festival på Frederikstorv.
Når der er Bloody Festival på Frederikstorv, behøver du bestemt ikke gå sulten hjem. Douro Wine Bar, der er kendt for sine portugisiske vine og specialiteter, kører med udeservering på Frederikstorv. De lokker med paella, kølige hvidvin og portugisiske specialøl.
”Det er vores sædvanlige udendørsservering, men vi holder så åbent til festivalen, fordi vi synes, at det er super hyggeligt. Paellaen kan kun fås til arrangementer som dette,” siger medejer af Douro Wine Bar, Stig Christensen.
Det koster 119 kroner for en omgang paella, men så har du også siddeplads til Bloody Festival, som byder på både folk- og countrymusik samt hesteskokast og linedance. Du kan læse mere om Douro Wine Bar på deres Facebook-side her.