Foto: Restaurant Tabu.

Jyderne er vilde med Aalborg-restaurant

Restaurant Tabu er den mest populære jyske restaurant i oktober måned, viser nye tal fra bookingsitet DinnerBooking.

Restaurant Tabu kører med klatten for tiden.

For nylig kunne Smag Aalborg bringe nyheden om, at restaurantguiden Den Danske Spiseguide har kåret restauranten på Vesterå 5 til “Årets gennembrud”, og nu er der endnu en gang ros til restauranten!

Nye tal fra bookingstiet DinnerBooking viser nemlig, at Restaurant Tabu ligger nummer et ud af 10 i en rangering over de jyske restauranter med flest gode anmeldelser i oktober.

Baseret på næsten 22.000 anmeldelser

Opgørelsen over de 10 mest populære jyske restauranter I OKTOBER MÅNED er baseret på knap 22.000 anmeldelser.

“Det var en ren smagsfest i dejlige omgivelser med et totalt serviceminded og professionelt team, som sørgede for servering, præsentation af maden og vinen, og at vi hele tiden havde det godt,” skriver for eksempel brugeren Eva om et besøg.

På top 10-listen finder du desuden Aalborg-restauranterne Restaurant Jørn på en 8. plads og Restaurant Rusk på en 9. plads.