Foto: Pixabay.

Spis tarteletter og oplev vikingebål i Nørresundby

Onsdag den 8. november kan du spise tarteletter og opleve traditionelle vikingebål i Nørresundby.

Findes der noget bedre end at få varmen med en omgang tarteletter efter at have været ude i kulden? Næppe, mener vi her på Smag Aalborg.

Er du af samme holdning, kan du godt glæde dig!

Lindholm Høje Museem på Vendilavej 11 i Nørresundby, en del af Nordjyllands Historiske Museum, antænder onsdag den 8. november syv såkaldte “bavnebål” klokken 17, som du kan komme og nyde udsigten af – og bagefter inviterer Café Lindholm dig ind i varmen til tarteletter og charcuterie indtil klokken 20.

Is til halv pris

Derudover lover caféen, at der vil være kage klar og kaffe på kanden – og så skal fryseren tømmes, så der er halv pris på is fra Hansen Is. Den perfekte dessert!

Det er gratis at komme og se de syv bavnebål blive antændt, men vil du spise med hos Café Lindholm, skal du selv betale for maden. Du kan læse mere om arrangementet her.

OBS: Bavnebål er bål, man i vikingetiden brugte til at signalere fare med. Bålene er placeret på højninger i landskabet kaldet bavner og ved at antænde bålene i højden, kunne vikingerne se faresignalet på lang afstand. Du kan læse mere om bavnebålene her