Nu kan du fejre Mortensaften hos Brdr. Price Aalborg på C. W. Obels Plads 16.
Kalenderen siger november inden længe, og november betyder Mortensaften. Har du endnu ikke fundet et sted at stille din sult efter saftig and, så er Brdr. Price Aalborg nu også på banen med en lækker Mortensaften-menu lørdag den 10. november fra klokken 17.
Menuen består af 2 retter, og til hovedret kan du glæde dig til and i to forskellige tilberedninger med hjemmelavet rødkål, ristede kastanjer samt hvide kartofler og andesovs. Til dessert serverer restauranten ”Mormors æbledessert”, som er en æblekompot med vanilje, makroner overhældt med tør Sherry og flødeskum.
Mortensaften-menuen koster 295 kroner, og hvis hele familien skal afsted, så spiser børn under 12 år en halv portion til halv pris. Du kan læse mere om Brdr. Price Aalborg her.